Før studiestart, havde jeg ikke tænkt over hvordan et medie var skruet sammen, eller hvordan dets vidensmæssige indhold kunne formidles. Jeg er blevet mere videnkritisk og undrende overfor hvordan folk vælger eller foretrækker deres informationskilder. Oftest er den information man henter på internettet ikke ytret af eksperter. Vi er i den digitale tidsalder, alt konvergeres hvor gammelt, analogt materiale digitaliseres og nyt bliver produceret digitalt. Eksplosionen af information på Internettet, giver anledning til kilde- og videnskritik. Alle kan blive forfattere og forskningsresultater er ofte ikke gemt i en tilfældig blog, men kan findes længere nede i systemet på databaser.
Det fysiske medie remedieres til computeren, fx bøger til e-bøger, Google Books eller cd til mp3. Web 2.0 er ikke, som jeg troede, en download fra Internettet eller en program-rom fra Microsoft, men en betegnelse for at der på Internettet er mulighed for at føre dialog, samarbejde og heri de sociale teknologier (folksonomier) som tags, rating mv, hvor der videndeles .
Min blog er endnu kun udfyldt med opgaver der er stillet i faget – jeg mener stadig det er alt for offentlig sted at udbrede mine tanker, ideer og holdninger. Dog er der rykket ved en masse andre opfattelser, bla at massemediet-begrebet er møntet på TV. Mcluhan sagde at the medium is the message, det gjalt selvfølgelig også for tv, men hvad med alle de her forskellige sider på nettet/mediet, eller funktioner som et tag på en hjemmeside? Bastian skriver nogenlunde det modsatte[i], at personen der skaber er uinteressant, mens han værk er det der bringer os hen. Her tales om musik, men kan også henføres til fx blogs remedieret af en kronik fra et tidsskrift. Mediekanalen er en vigtig anskuelse, det samme er hvilken grammatik eller hjemmeside/blog værket bliver vist på, ikke kun for læseren, men også for forfatteren ift ophav og anerkendelse og også af hvilken. Begreb holistisk i samme åndedrag som ordet information - At informationsøgning eller musik kan være holistisk, altså at sætte gang i tanker og ideer for at dække behov, giver jo mening i sig selv.
Der er flere forskellige teorier indenfor vidensmedier, mediatricer, remedieringer som ikke udelukker eller overflødiggør de ”gamle” medier så som sprog og skrift.
At være i biblioteksverden er en kreativ business, og kan lede mange veje – hvis man forstår at formidle viden ud i alle de forskellige medier der er til rådighed.
[i] Bastian Ind i musikken s.16
torsdag den 11. december 2008
fredag den 17. oktober 2008
PortfolioII171008
Folksonomi, tagging
Vidensmedier Hold 4
Anna Berg
Astrid Abildgaard Hunov
Mette Aakerman Hjermitslev
Portfolioopgave 2
Aflevering den 17. oktober 2008
Anne-Marie Christensen
Danmarks Biblioteksskole
Birketinget 6
2300 København S
Indholdsfortegnelse:
Indledning s. 3
Folksonomier og Tags som sociale teknologier s. 4
Indblik i Stig Hjarvards selskabelige samfund s. 5
Medier og samfund ifølge Klaus B. Jensen s. 8
Økonomi og teknologi der påvirker samfundet s. 10
Kategorisering og det trykte medie s. 11
Dewey Decimal Classification s. 12
DK5 Decimalklassedeling s. 13
Folksonomy s. 14
Internettets historie s. 15
Delicious og Flickr s. 17
Manuel Castells s. 19
Konklusion s. 21
Litteraturliste s. 22
Opgavefordeling s. 24
Bilag 1 s. 25
Indledning
I vores opgave er vi blevet inspireret til at beskrive folksonomi og heri tags som sociale teknologier. Vi ønsker at tilegne os større kendskab til folksonomier og tags’ egenskaber og muligheder. En af opgavens spændende udfordringer vil være at uddybe emnet ud fra det historiske og de teoretiske perspektiver, samt at få afprøvet det som vi har lært indtil nu i praksis.
For at gøre det lettere overskueligt har vi bestemt os for at bruge Delicious og Flickr som eksempler på hvor folksonomi og tags bruges i praksis.
Vi vil bruge Klaus B. Jensen, Hjarvard, og Castells fra medieforskningens verden til at beskrive og klargøre folksonomi og tags som medie og sociale teknologier
Opgaven vil vi dele op i tre hoved emner:
Det sociale og samfund; Om hvordan tags og folksonomier som medier påvirker mennesker og samfundet og deres indbyrdes samspil.
Det trykte materiale og dets brug; Om folksonomi og tags sammenlignet med trykt materiale som her vil være synonymordbogen og klassefikationssystemet Dk5
Det historiske og teoretiske med indblik i web; Om internettets historiske udvikling og tags, belyst af teorier.
Emnerne vil være uadskillelige og vil derfor overlappe og supplere hinanden.
Folksonomier og Tags som sociale teknologier
I dette afsnit vil vi beskrive, hvilke egenskaber der udtrykker folksonomi og tags som værende sociale teknologier. For at uddybe det nærmere tager vi derefter udgangspunkt i Stig Hjarvard `s essay Det selskabelige samfund. Vi vil redegøre for, hvordan folksonomi og tags som medier påvirker vores måder, at kommunikerer og være sammen på. Og tilsvarende hvordan det påvirker samfundet.
Folksonomier er en måde at kategorisere metadata på nettet. De etiketter eller emner som sættes på indholdet kaldes tags. Tidligere har det ikke været muligt at kategorisere metadata i det omfang og med den lethed som i dag.
Folksonomier er egentlig folkets bud på taksonomi. Men hvor taksonomi er regel orienteret, er folksonomi et redskab, som er bygget op omkring brugernes egne associationer og ideer for emne inddeling. Det er med til at give kategoriseringen med folksonomi mere flydende rammer. Der er ingen autoritet eller udvælgelse og det vil sige, at alle brugerne kan være deltagende og medproducenter af kategoriseringen. Alle kan tagge og derved dele links, billeder m.m. på nettet som en slags socialt klassifikation system.
Folksonomi er en social teknologi der mediere og kommunikerer mellem mennesker.
Brugerne frigøres fra deres sociale status. De kommunikerer på lige fod og sættes i forbindelse med hinanden via interesse og reference fællesskaber.
At det nu er muligt at dele links, billeder m.m. udfordrer intimsfærens tidligere grænser og normer for, hvor og hvem brugerne vil dele viden og information med.
To eksempler på hvor der findes folksonomier og tags er Delicious og Flickr. På Flickr er det billedmateriale som lægges ud og tagges. Her er det muligt at genfinde materiale, der ellers kan være svært at finde med tekst baserede søgning eller software.
Det andet eksempel er Delicious, hvor det er det tekst baseret materiale som bookmarks, der tagges. På begge sider er det muligt at tagge med egne ord og på eget sprog og dermed kan der foregå en lang bredere videns- og informationsdeling.
Indblik i Stig Hjarvards selskabelige samfund
Med titlen Det selskabelige samfund er valget af ordet ”selskabelige” tænkt som en henvisning til sociologen Georg Simmels udsagn om, at ”selskabelighed har en legende karakter”[1]
Stig Hjarvard mener, at medierne er repræsentant for den selskabelige omgangsform.
Her bevæger mennesker sig på flere niveauer i det, han kalder en samfundsmæssig ”time out”, som udløser, at alle mødes som ligemænd på tværs af sociale forskelle. Her udspiller sig en balancegang mellem det private, det arbejdsmæssige og det offentlige rum, som ikke forpligtiger i nogen af retningerne.
Denne samfundsmæssige ”time out” forekommer også på Flickr og Delicious, da det er interesse fællesskaberne, som er det bærende i kommunikationen mellem mennesker på de sider, hvor folksonomi og tags optræder, og ikke menneskers sociale placering i samfundet.
Folksonomier og tags suspenderer de sociale roller, hvor norm og hierarki spiller en central værdi for den måde vi omgås hinanden på og indgår som uskrevne spilleregler. Her går tags ind og delvis ophæver tidligere normer og hierarkier, ved at give alle mulighed for at have tale ret.
Medierne er kommet mellem mennesker. Der er opstået en konkurrence mellem fysiske samtaler og nye måder, at være sammen på via medierne. Hjarvard forklarer det med, at medierne ikke er så krævende og til tider er de mere interessante. Derfor ændres vores adfærd og normer sig indbyrdes mennesker i mellem, fordi vi bliver påvirket af mediernes teknologi, økonomi og udtryksform.
Mediernes indflydelse på vores adfærd og normer afspejler sig også i samfundets store institutioner, hvor de personlige kommunikations normer bliver tydeligere. Hjarvard taler om en udvikling af adfærd og samtalekodeks, hvor uformelt sprog bliver mere udbredt i de store institutioner og på arbejdspladserne. Han mener endog, ”at for hvert nyt medie bliver samtaleformerne stadigt mere uformelle”.[2]
Som kategoriseringsredskaber kan folksonomi og tags ses som en formel emne opdeling. Men ud fra indhold og med tanken om, at det bliver delt med hele verden, kan de betragtes som uformelle. Den overfladiske og uforpligtende omgangsform ser Hjarvard ikke kun som negativ men også som ”en kilde til rigdom”.
Vores forestilling om relationer mellem mennesker deler han op i to. De stærke og de svage bånd. De stærke er dem, som vi betragter som følelsesmæssige dybe og forpligtigende, hvor de svage er de overfladiske og uforpligtigende. Af disse to bånd foretrækker vi det stærke bånd. På baggrund af individualismens styrkelse udløser det forestillingen om, at de stærke bånd er normen. Historisk set har det også forholdt sig sådan tidligere, men her var det ikke individualistiske årsager, men snarere de økonomiske og sociale afhængighedsforhold der udmundede i, at stærke bånd var at foretrække. I dette kommunikations ideal forestilles det, at menneskers vej til information og viden er mere vellykket mellem mennesker med stærke bånd end gennem de svage bånds bekendtskaber.
Hjarvard har en anden holdning, der tager udgangspunkt i Mark Granovetter (1973) studier, der modsat siger, at svage bånd er ideelle for mennesker til at tilegne sig ny viden og information. Fordi vi her ikke har de samme interesse felter og grundholdninger til livet og derfor ikke ligner hinanden så meget som tilfældet vil være indenfor de stærke bånd, hvor vi vil være tilbøjelige til at have de samme holdninger og derfor ikke får adgang til nye informationer. Hjarvard sidestiller de svage bånd med Network og mener, at mange relationer af svage bånd er en styrke for mennesker til at navigere i samfundet med.
Folksonomi og tags kan ses som en relation af svage bånd, som ud fra Hjarvards vinkel styrker det enkelte menneskes tilgang til information og viden, fordi de ikke fokuserer på personlige førelsesmæssige forpligtigende relationer, men på interesseområder som er frigjorte af dette. F.eks. på Delicious og Flickr hvor folksonomi og tags bliver brugt til emne opdeling af interesse lignende metadata, der kan være relaterede til det offentlige, private eller arbejde i et uforpligtigende forum. Dette skaber denne vidensdeling og sætter mennesker på tværs af sociale ståsteder i forbindelse med hinanden.
Fordi medierne fremmer denne vækst af svage bånd, tilsidesætter de også de mennesker, som tidligere har formidlet viden og information. Dem kalder Hjarvard for gatekeepere. Mediernes tilsidesættelse af gatekeeperne gør, at det sociale hierarki får en ny struktur.
Gatekeeperene bliver nødt til at inddrage medierne og brugerne i højere grad. Nogle biblioteker gør eksempelvis brug af Delicious til deres links samlinger og dermed anerkender de den udvikling, som gør brugeren til medproducent og bibliotekarens rolle som gatekeeper mere flydende.
Når medierne er med til at udfordrer menneskers positioner og nedbryde faste fællesskaber, pointerer Hjarvard, at ”fællesskaberne ikke er forsvundet, men har ændret karakter”[3]. Vores individuelle frihed er vokset via medierne og vi er ikke længere bundet af tid, rum, økonomi og vismænd for at opnå f.eks. information, viden og faste sociale fællesskaber. Men ifølge Hjarvard er medierne med til at udvikle nye typer fællesskaber og afhængigheder via medierne. Denne individualisme med valgfrihed bliver bundet af mediernes mange virtuelle fællesskaber og brugerens afhængighed deraf.
Den individuelle valgfrihed ses på Delicious og Flickr når brugerne har deres links og billeder tilgængelige på nettet og derfor ikke er forbundet til en bestemt computer eller et fysisk sted. Delicious og Flickr er derfor et af disse nye typer fællesskaber, som medierne kan gøre brugeren afhængig af.
Hjarvard refererer fra bogen ”The paradox of choice” af psykolog Barry Schwartz (2004) om de mekanismer, vi gennemgår, når vi bliver stillet overfor valg. Barry Schwartz’s antagelser er, at vi med mange valgmuligheder ofte bliver handlingsblokerende, fordi der her skal tages mange hensyn, som tager tid. At tage et valg ud af mange muligheder, vil bliver et kompromis mere end et valg og til sidst er der en risiko for at vælge forkert.
Dette er ret interessant i forhold til tags, fordi der ofte vil forekomme mange valg de steder, hvor der tagges og vores adfærd ifølge Barry Schwartz vil reagere negativt på noget, som vi ellers betragter som positivt. Vi vil ofte tøve, da vi føler et ansvar overfor det, vi vælger.
Med tags, hvor valg ofte kan gøres om, vil denne fortrydelsesret have en stor betydning, fordi vi som brugere vil være tilbøjelige til at holde valget åbent i en hvileløs position, som virker negativ på os. Dermed kommer alternativerne til at virke som positive fravalg og som nogle fortabte muligheder. Det kan betyde, at selvom folksonomi på Delicious og Flickr egentlig skulle udgøre en form for kategorisering, der skulle gøre det lettere for brugerne, måske vil blokere brugernes adfærd i forhold til informations og vidensdeling. Når der opstår for mange valg med fortrydelsesret, vil brugerne ikke opfatte valgmulighederne som appellerende.
For at undgå denne handlingsblokade, er det ifølge Hjarvard nødvendigt at opstille nogle regler, som skal stå i balance med det frie valg Han sammenligner det med den gode legs betingelser, hvor regelstyring og frihed går hånd i hånd. Men regler for medierne er svære at håndtere, fordi vi hurtigt vænner os til mediernes tilstedeværelse. En begrænsning af tilstedeværelsen af medier vil vi opfatte som tab på trods af, at det ville være fordelagtigt for os.
Som med folksonomi og tags er udviklingen i medierne ofte foregået i det civile samfund og det er også her, at Hjarvard mener, at reglerne skal laves. Han taler om en medie politik, som hver institution bør udarbejde for at begrænse de problemer, som opstår, når vi i dag har mulighed for konstant at have kontakt og kommunikerer med hinanden privat, på arbejdspladsen eller i det offentlige.
En civil medie politik kunne i forhold til folksonomi og tags dreje sig om, hvordan man på en given arbejdsplads forholder sig til private og arbejdes relaterede tags. Hvis man eksempelvis bruger Delicious på sin arbejdsplads og privat, kan det være nødvendigt at stille en civil medie politik om brugen af nettet til rådighed så fristelsen til at overlappe det private rum med arbejde og omvendt ikke bliver forstyrrende.
Medier og samfund ifølge Klaus B. Jensen
Vi vil i dette afsnit komme ind på teorier og analyser og forholde os til dem gennem Delicious og tags.
Klaus Bruhn Jensens bog Medier og Samfund giver os et indblik i de teorier og analyser, som er anvendelige i forhold til at gennemskue samspillet mellem medier og samfund. Det giver os dermed nogle mere konkrete arbejdsredskaber til at analysere web 2.0 og dets indhold som Delicious. Redskaber der kan uddybe hvilke budskaber og meninger mediet udsender i dets kommunikation med mennesker og samfund.
Han taler om ”hvor er meningen” og ”hvornår er meningen” [4] som to perspektiver af mediernes produktion og cirkulation i samfundet. Der hvor meningen er, kan være det konkrete web sted som Delicious, hvor der foregår en transmission af information fra én bruger til en anden. Dette ses som en slags afgrænset produkt.
Modsat det andet perspektiv ”hvornår er meningen” der betyder, at meningen er en proces af et samspil af mange indtryk og på forhånd kendte informationer. Man kan se Delicious i den sammenhæng som at tags opstår i et samarbejde om at kategorisere og brugeren på forhånd har en forestilling om, hvor indholdet skal placeres.
Den betydning som brugerne tillægger f.eks. Delicious som medie, kan ses som, at de deltager i et ritual.
For at beskrive og analysere medier, meninger og samfundets indbyrdes forhold bruges begreber som:
- Intertekstualitet. På Delicious vil det være selve teksten og det, at vi fortolker den og tillægger den vores egne associationer. Delicious er et tydeligt eksempel på, at en tekst ikke står alene, fordi tags er en konkret henvisning. Delicious tertiære tekst kan ses som den tekst og samtale, der opstår blandt mennesker før, efter og under brugen af Delicious.
Delicious sekundære tekst kunne være f.eks. bibliotekernes henvisninger til brugen af deres linksamlinger på Delicious. Delicious vil optræde som den primære tekst, hvor de tertiære og sekundære tekster udspringer fra.
- Intermedialitet er sammenhængen mellem medier på forskellige niveauer, der er delt op i tre grader. Delicious er et medie af tredje grad. Der foregår en remediering på Delicious af medier fra medier af første og anden grad.
Med tags kan man kategorisere på nettet. Denne kategorisering er blevet tilpasset den nye teknologi og der er foregået en remediering fra medier af anden grad. Tags uformelle form henviser til medier af første grad.
- Interaktivitet er de handlinger som bliver skabt mellem samfundet, brugeren og medier. Den dynamik der opstår mellem et medie som Delicious, samfundet og brugeren opstår ud fra, at vi ikke har en fri vilje. Fordi der inden for disse tre enheder er bestemte vilkår og en forud givet samfundsstruktur. Det at vi ikke har en fri vilje opfattes som et positivt vilkår til at komme videre.
Den afhængighed som forbinder de tre enheder gør, at de er uadskillelige.
Et tag kan få rettet opmærksomheden på et indhold, der elles ville betegnes som undergrund, og dermed få et bredere publikum og således påvirke samfundet.
Dette kan ses som en parallel til Hjarvards tanker om handlingsblokering og behovet for en balanceret regelstyring. Hjarvards civile og offentlige mediepolitikker kan ses som en del af den samfundsstruktur, som Klaus B. Jensen her taler om.
Økonomi og teknologi der påvirker samfundet:
Teknologien muliggør, at vi i dag kan kommunikere igennem medier over tid og rum. På grund af web 2.0 er elementer i The medium theory (Mcluhan) blevet aktuelle igen i dag. Mcluhan var elev af Innis og deres tidlige forestillinger og teorier om kommunikation over tid og rum, har trukket spor op til vores tids forskning.
Determination af første og anden instans er en analyse, der skal beskrive hvad der er med til at udvikle teknologien og samfundet. Anden instans anskueliggør, at det er væsentligt at kigge på den økonomiske baggrund frem for de kulturelle og politiske. Det vil være indlysende i forhold til tags på Delicious at analysere ud fra anden instans, da det her er et tids økonomisk perspektiv og fordi at tags er link anbefalinger, der ofte kan ses som reelle reklamer.
I medieanalysen er der tre aspekter. Det første aspekt er affordances. Man kan sige, at de oprindelige bookmarks eller ”foretrukne” som folk bruger på deres computere er affordances. Udviklingen af tags der kan bruges over nettet, er en slags re - designet affordances.
Andet aspekt er emergens, som er den videreudvikling, som brugerne deltager i. Eksempelvis er geotagging opstået som et resultat af, at tagging har fungeret som et redskab, der er forbundet med brugeren og computeren og ikke som en aktiv handling. Dette kan ses som en videreudvikling, som ikke var planlagt.
Tredje aspekt er momentum, der er den kraft, som er i teknologien over tid. Man kan sige, at tags ikke har opnået momentum endnu, da dette først kan lade sig gøre, når taggens emergens er fuldt udbygget.
Disse tre aspekter kan tilsammen eller hver for sig hjælpe os til at forstå mediets teknologiske, sociale og samfundsmæssige forløb.
Kategorisering og det trykte medie:
Det industrialiserede samfund udbredte medierne til alle samfundslag, aviser og blade var i hvert hjem. Bogklubber medførte at bogen blev læst hjemme. Men selvom det blev mere almindeligt at have medierne i sit eget hjem, blev det betragtet som noget med værdi og noget særligt.
I dag er det praktisk umuligt at undgå medier. Mennesket prøver sjældent at undgå medierne, men hellere skaffe sig flere af dem. Efterhånden som antallet af radioer, tv, computere, telefoner, og musikanlæg o.s.v. er vokset i hjemmene, og kommet videre til sommerhuset, båden, bilen og havestuen. Og for de enkelte lyde teknologier blevet almindelig brug, når du cykler, hundeluftning og jogging - turen. Medierne er blevet vævet ind i hverdagslivets aktiviteter.
Castells underskriver, at hvis man ikke er tilgængelig via medier, eksisterer man ikke. Med de digitale medier åbnes nye muligheder for elektroniske registrering og profilering af forbrugerens adfærd.
Det enkelte individ har fået mere at vælge imellem og kan selv bestemme, hvor og hvornår man vil bruge medier og være i kontakt med andre mennesker. Når medierne gennemtrænger stadig flere områder af menneskelivet, opstår der behov for social regulering af mediebrugen i det civile samfund. [5]
I nye tider har Internettet indeholdt masser af web logs, wikis og andre sociale værktøj. Og med disse værktøj har brugerne fundet mulighederne med delicious, diskussionsforum og andre steder på nettet, at formidle viden med brugere på med samme niveau, som dem selv. Dette vil indebære at disse tusind vis af forbrugere, er brugere og instruktører af informationen.
For at kunne besvare disse voksende informationer og udveksle behovene, er nye kommunikations modeller og bibliotekarer og informationsspeciallister nødt til at kontakte, samle og organisere til at lave uddrag af viden.
I århundreder klassifikationen er blevet brugt til at forsyne baggrunden og vejledningen i alle synspunkter af menneskelige videnskab. Vores sind forekommer til at afgrænse forståelsen og beskrivelsen til en eksterne verden med at spore grænser og få ting til at passe ind i klasser, beholdere med navne. I vores fysiske verden designer vi og bruger kort, koordinerer, grafer, diagram og guider. Bibliotekarer og informationsspecialister laver et stort stykke arbejde med at lave hensigtsmæssige og magtfulde klassifikationssystemer. Klassifikation kræver et pålideligt system for systematisk organisationen af videnskaben.
Tags kan være fuld af nyttig og brugbar information og give et hurtigt overblik, eller det kan være en tidsrøver og indeholdende ligegyldig information.
Tags er en ny funktion, som er kommet fra det teknologiske samfund. Det har ikke erstattet klassifikationssystemerne i bibliotekerne. Men det har skabt et nyt behov for den almindelige internetbruger.
Dewey Decimal Classification
Dewey Decimal Classification, DDC, er et decimalklassifikationssystem konstrueret i 1876 af den amerikanske bibliotekar Melvil Dewey og siden revideret adskillige gange.
Dewey-systemets hovedkategorier er:
000 Computers, information and general reference
100 Philosophy and psychology
200 Religion
300 Social sciences
400 Language
500 Science and mathematics
600 Technology
700 Arts and recreation
800 Literature
900 History and geography
DDC har været en væsentlig inspiration for andre decimalklassifikationssystemer som DK5 og UDC (Universal Decimal Classification)[6]
DDC er det mest udbredte biblioteks klassifikation system over hele verden. Det er blevet brugt over 200.000 biblioteker i 135 lande, og er blevet oversat over 30 sprog.
Biblioteker klassificerer dokumenter i orden, for at samle nogle dokumenter og nogle dokumenter adskilt fra hinanden. Med dette system og værktøj tillader til at fordele et klassemærke til hvert dokument baseret på dets indhold. Det vil sige, at vi kan dele alle dokumenter som hører sammen på samme hylde. I andre ord, et klassemærke til et bestemt dokument reflekterer dokumentets indhold.
DK5 Decimalklassedeling
Et universalklassifikationssystem er et klassifikationssystem, der har til formål at inddele al verdens viden i klasser, modsat fagspecifikke klassifikationssystemer, der udelukkende har til formål at inddele viden inden for et - mere eller mindre snævert - fagligt domæne.
Decem på latin betyder ti, og i et decimalklassifikationssystem inddeles al verdens viden i ti hovedgrupper eller discipliner, der så igen kan inddeles i op til ti undergrupper ... og så fremdeles.
Af andre store universalklassifikationssystemer kan nævnes Dewey Decimal Classification System (DDC) og Universal Decimal Classification System (UDC eller UDK). DK betyder decimalklassedeling eller Decimal Klassifikation, og DK5 er inddelt i ti hovedgrupper med en talkode (0-9). Disse hovedgrupper er igen underdelt i op til ti grupper, som igen kan underinddeles i op til ti grupper og så videre. Hertil kommer særlige regler for underdeling, fx geografisk, geografisk-topografisk, sproglig, eller efter biograferede personers navne. I systemet oplyses specifikt, hvilke grupper der kan underdeles.
DK5 er et enumerativt klassifikationssystem dvs. et hierarkisk opbygget system, hvor klasserne / grupperne og mulighed for underdeling på forhånd er opregnet.
Den danske bibliotekspioner Andreas Sophus Schack Steenberg var initiativtager til den første udgave af Dansk Decimal-Klassedeling. På en rejse i USA 1902 mødte Steenberg Melvil Dewey, og på grundlag af dennes Dewey Decimal Classification System, (7th edition, 1911) udarbejdede Statens Bogsamlingskomité første udgave af Decimal-Klassedeling: til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, 1. udgave 1915. Femte udgave, DK5, blev udarbejdet i årene 1959-1969 af en klassifikationskomité med fagleder ved Danmarks Biblioteksskole J. B. Friis-Hansen som sekretær og fagligt hovedansvarlig. DK5 udkom første gang i 1970, men er gennem alle årene løbende blevet rettet og ajourført af Dansk Bibliotekscenter (DBC).
De danske folkebiblioteker anvender DK5 til klassifikation af materialer i katalogen og som opstillingssignatur. Det Kongelige Biblioteks benytter DK5 til klassifikation af materialerne i Danske Afdeling. Statsbiblioteket, vort andet nationalbibliotek, universitetsbibliotek i Aarhus og overcentralbibliotek for folkebibliotekerne benytter DK5 til klassifikation af den nationalbibliografiske samling og overcentralsamlingen.
Enkelte danske forskningsbiblioteker, fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek, anvender ligeledes DK5 som klassifikations- og opstillingssystem.[7]
Da opbygningen af søgemaskiner som regel er baseret på en robot - og dermed uden menneskelig indblanding eller kontrol -, ses en stigende tendens til at opbygge søgeværktøjer, hvor indholdet er selekteret og bearbejdet af mennesker efter bestemte kriterier som f.eks. formål, målgruppe og kvalitetskrav. Som regel klikker man sig frem til et emne af interesse via menuer, men de fleste af de systematisk ordnede emneindgange giver også mulighed for at søge på ord på tværs af emnestrukturen med en simpel søgeformular. Man skal være opmærksom på, at søgemaskine-søgning i disse emneindgange adskiller sig fra fuldtekst-søgning i søgemaskiner: søgningen foregår i dokumenternes titler, annotationer og eventuelle emneord eller metadata, så ofte skal søgetermerne være mere overordnede end ved søgning i dokumenternes fulde tekst.
Disse værktøjer benyttes, hvis man vil se hvad der findes indenfor et bredere emne eller foretage en mere kvalificeret emnesøgning. Det kan ofte være en god ide at benytte de systematisk ordnede emneindgange som udgangspunkt for den videre søgning, dvs. finde et godt startsted, og dernæst evt. supplere søgningen med en søgning i en søgemaskine. Søgning via systematisk ordnede emneindgange kaldes også for systematisk søgning.
Folksonomy
Folksonomy er en sammentrækning af ‘folk’ og ‘-onomy’ – en taxonomi skabt af folk. Ordet dækker over, at det er brugerne selv, der tilføjer emneord. Der er ingen garantier for, at alle finder det samme, men alt bliver fundet. På en eller anden måde.
Dette begreb er også kendt som social klassifikation, social indholdsfortegnelse og social tagging.
Folksonomies forsøger at forsyne løsningen til dette problem med at introducere en fordelt henvendelse baseret på en social klassifikation.
Folksonomies er ikke en teori, det er blevet skabt ud at en egenskab, som er blevet præsenteret igennem software som Delicious, Flick o.s.v. og her fra kan man se hvad forbrugerne bruger disse fora til at tagge deres indhold (links, billeder m.m.).
Med folksonomies kræver det af brugerne at medarbejde med nøgleord med indhold.
Brugerne af denne funktion bruger den mere end simpelt personbrug. Det er også det centrede område for informationen, som brugerne forsyner. Denne kraft er sammensat til handlingen af det ophobede, ikke kun skabelsen af tagging.
Hvis et samfund er online, er kommunikation, samarbejde og deling blevet meget mere tilgængelig.
Med folksonomier kan brugerne åbne mulighederne på nettet, for at finde deres personlige samling af links til at kategorisere de sider med nøgleord, og dele deres samlinger med andre brugere. Dog er denne mulighed lidt unaturlig ud fra bibliotekets og videns informationens synsvinkel. Men denne vinkel f.eks. del.icio.us, med tags giver mere mening for brugeren, fordi brugeren har selv oprettet deres forståelse af tekster og koncepter.
Internettets historie:
I dette afsnit vil vi bruge historien sammenflettet med teorier for at belyse hvordan tags er opstået og hvor det bærer hen.
Begrebet tagging kan i det trykte medie ses i form af opslagsværker og emneregistre, hvor man fysisk slår op i den fysiske bog (se afsnit s.11). En remediering var i lys lue i 60’erne, hvor ARPANETtet, Internettets spæde start blev videreudviklet af studerende ved UCLA. Senere i 70’erne var der i ARPANETtet en form for social teknologi, da det var muligt at chatte de kandidatstuderende imellem. ARPANETtet var kontrolleret af den amerikanske regering, og først i 90’erne blev Internettet privatiseret. Græsrødder udenom ARPANET oprettede alternative netværk, og denne betegnelse af græsrødder går igen ved beskrivelsen af folksonomier. Folksonomi er hierarkiet eller pyramiden fra taksonomi, som er vendt på hovedet, decentraliserer kilden, og ikke mindst demokratiserer informationerne ved at give alle brugere adgang og mulighed for at dele (sine tags).
Thomas Vander Wal siges at være ophavsmanden til begrebet Folksonomier[8], hvori tags kan kategoriseres under (se nærmere beskrivelse i afsnittet om Folksonomier s.4).
Internettet er et legende sted, hvis vi refererer til Hjarvard i denne anledning, for det er her en masse kreative mennesker leger og opfinder fx sådan noget som tags. Joshua Schachter opfinder af Delicious (nu solgt til Yahoo!) oprettede hjemmesiden med den sociale teknologi for at tilbyde den service han kalder ”a way to remember in public”[9]
Som følge af pc’ens indtog i dagligdagen og ikke kun på kontoret, er der blevet spekuleret i, hvordan Internettet ville forandre samfundet. Skeptikere frygtede at Internettet ville isolere os.
Ved indtoget af Web 1.0 og deri også ud af massemedie-æraen (med Tv’et som hersker), blev der åbnet for at bygge netværk på nye måder og for hver enkelt person at udvikle sin egen socialiseringportefølje[10].
Da Web 2.0 fulgte, kom der grobund for en større demokratisering af nettet. Tags er en lille del af Web 2.0, med en stor rolle idet der i tags ligger tonsvis af information, bare i et enkelt nøgleord. Det er muligt at dele, kommentere, og nærmest ”brugerstyre” en hjemmeside gennem bla tags og bogmærker – Altså en udvikling til folksonomi.
Tags foregår hurtigt, og spontant og kan være en stor hjælp ved at finde rundt i junglen af informationer. Dog kan tags også formudre informationen, ved ikke at give tilstrækkelig med information om emnet, eller ved at det er ”ufaglærte” personer der står bag nøgleordene, så de enten staves forkert eller at der bliver kategoriseret forkert.
Det digitale medie er blevet det primære medie for både produktion og lagring af informationer, og et print har fået en funktion som noget aktuelt (”just in time”), noget der kan revideres da lagringen foregår på computeren og ikke længere som tidligere på papirform.
Tags betegnes som affordances idet, at tagge oprindeligt var designet til at individuelt at kategorisere sine bogmærker. Senere fik det effekten, at kunne deles og dermed kom opfattelsen af tagging til at få en anden betydning som et socialt teknisk værktøj.
Tagging er blot en social teknologi, der er emergeret og overgået i niveau i systemet fra at være en simpel applikation som kunne hjælpe individuelt, men er emergeret videre til en application som har socialkarakter. Samtidig den også virke videnshenvisende (idet at den ”åbner op” for bogmærker/hjemmesider som har information der kan formidle viden). Momentum udgår af socialkonstruktivisme idet at tagge er fleksibelt og kan udvikle sig til teknologisk og dermed vidensbærende mere indlysende og ikke så overfladisk, hvis det bliver kategoriseret ordentligt (det kan Faviki.com hjælpe på). Tag-brugerne ved som regel hvad tagging går ud på og mener det er nemt at anvende i praksis. Da tagging er en del af en foranderlig verden som Internettet og hjemmesiderne nu er, er det ikke muligt at definere et momentum for denne sociale teknologi. Netop definitionen social teknologi gør at tagging har en stadig udvikling, ikke kun på hvilke hjemmesider det anvendes men også i hvilken form. At ændre tagging kræver ingen folkeafstemninger eller andre større beslutninger og kan derfor ikke beskrives som at have en langvarig proces. At tagge er ikke en begivenhed og derved ikke et momentum.
Det er materiale der er læst og benyttet af andre brugere som finder det interessant. Indholdet på hjemmesiden som er tagget er måske ikke nøje gennemlæst eller ej heller baggrundstjekket for sandhed eller kilder.
Gennem tagging kan der nås en større bredde af mennesker og derved også en fordelagtig eksponering af ens personlighed, som også er meningen skal skinne igennem på de sociale netværkssider vha. en social teknologi.
Delicious og Flickr:
I dag skabes relationer på tværs af geografi på grund af samhørighed og fælles interesse. Denne fælles interesse kan blive vækket gennem netværkssider som fx Delicious og Flickr, hvor der kan søges og distribueres information ved at udlægge nøgleord i form af tags. Ved at være aktiv på fx Delicious, kan der opbygges et netværk, hvor der i form af kommentarer på tagsne kan forekomme tertiære tekster idet de sekundære tekster, linket man tagger og bogmærker lægges ud til deling. Der foregår en vertikal intertekstualitet, når tagsne kommer i spil ved at et link bliver bogmærket og tagget, delt, læst/set/hørt, kommenteret. Hele denne proces foregår i et meta-medie idet at Delicious’ tags kan placeres på alle former for link om det er et link til en podcast, Word-dokument eller en hjemmeside.
Delicious byder sig til at oprette bogmærker, tagge disse og dele af dem. Som andre sociale teknologier, indbyder Delicious til at skulle dele og gruppere og få et online netværk af forskellige former for ”specialiserede fællesskaber”
Delicious, giver en enestående mulighed for at kigge ind i en anden verden, få inspiration ved at se på de største emneord, søge, finde det man skulle bruge eller opdage nye ting, serendipitet. Man ser et interessant tag, kigger på emnet, læser evt. hjemmesiden som kunne indeholde en artikel, en side fra en bog, en blog med udsyn og får derigennem serendipitet ved at havne på en anden side end man havde ideen med fra starten. Ofte sker det at man ser et tag som er interessant, man undersøger for indhold og på den måde kommer igennem flere lag af links, vidensdeling som foregår hver dag, hele døgnet.
På nettet er der ingen grænser for information, alt kan søges frem, alt kan diskuteres, alt kan stort ser tagges.
Vi har ved fremstilling af denne opgave, søgt inspiration på netop Delicious, og har set hvordan open source virker. Alt er tilgængelig og Delicious struktur er også stærk nok til at bære brugerne. (Se bilag 1, der viser skærmprints af Delicious og Flickr)
Geotagging er en ny slags spændende måde at tagge på. Der tagges på Flickr direkte på hjemmesiden, eller på mobilen.
Delicious er ikke nødvendigvis tagging i et homogent miljø. Tagging kan foregå i alle miljøer og i mange medieformer; der kan tagges på et printet stykke papir ved at skrive nøgleord/note i margen. Der kan tagges på mobilen, på billeder på pc. Tagging er små enkelte enheder som er muligt at påklistre de fleste steder, det er enheder fordi at betydningen i et tag, er netop beskrevet ud fra et eller få nøgleord.
Tim Berners-Lee siges at være ophavsmanden til World Wide Web[11], er også involveret i det semantiske net, som er en videreudvikling af det såkaldte Web 3.0.
Det semantiske web er den intelligente assistent, som vil kunne gøre de ting du nærmest tænker på.
Finnemanns fem mediematricer hvor vi lige nu står imellem IV og V som er suppleret op gennem plusser. For at komme op til det V, har vi netop brug for det semantiske web.
Det er specielt kendetegner at vi er imellem fjerde og femte infosamfund er globaliseringstendenserne.
Tags er en del af Web 2.0, og en del af udviklingen, og som overlevede. En tag cloud giver et hurtigt overblik over hvilke ord der bliver tagget mest/brugt mest til at blive beskrevet på.
Der er igennem tiden blevet forelagt forskellige teorier om medierne, deres funktion og ikke mindst deres former, og samfundet deraf.
Internettet vokser og der er i hele nettets historie blevet tænkt på nye tiltag og hvordan information kan klassificeres, derfra opstod bla tagging. Tagging opstod for at lade brugerne i samarbejde organisere og tildele nøgleord til hver enhed[12] IT kan ikke give mening i sig selv[13] Det siger sig selv, at et tag skal have bruger/brugere for at få gavn af teknologien.
Intet medie i dag er kommet af sig selv helt isoleret, alle medier er remedieret fra sprog og videre over til mellem det IV og V samfund iflg. Finnemann. Tidligere medier er også blevet dannet ved at låne fra tidligere medier osv.
McLuhan the content of any medium is always another medium (=remidiation)
Manuel Castells;
Alle samfund er informationssamfund[14]
Castells indgangsvinkel overfor Internettet, brugen af det og samfundet heraf har en positiv fremtoning, ved at fremhæve analyser som har et optimistisk udfald i forhold til brugen af Internettet.
”Der er en højere eller samme grad af fællesskab engagement i politik hos internet-brugere som hos ikke-brugere, samt en positiv større grad af social interaktion”[15]. Internet-brugere har et større socialt liv uden for hjemmet på trods af en større og også geografisk spredt vennekreds. Denne analyse står i kontrast til Hjarvards overordnede tone i Det selskabelige samfund, idet han mener medierne er overalt, gennemsyrer tilværelsen og gør os overfladiske. Det passer at medierne gennemsyrer hverdagen, men at de ødelægger dagligdagen ved at spolere face-to-face interaktion, viser en anden analyse[16] at det ikke helt er tilfældet. Nettet er både informations- og videnskilde til flere generationer, og analysen(se note 16) viser at flere internet-brugere deltog i flere kulturelle arrangementer, læste mere og dyrkede mere motion.
De nævnte analyser blev lavet i 2000 og 2001, hvor Internettet havde få år på bagen som et medie i hjemmene. I dag kunne svarene være anderledes på disse analyser, da der er kommet flere former for sociale teknologier på Internettet, mobilen er også kommet på nettet, og de yngre generationer er blevet betegnet som dumme, fordi de konstant er på en form for medie[17]
Nettet opdateres jo hele tiden, det bliver reinventet med nye features, applikationer og social teknologi som kan deles, reflekteres og indlemmes i ens privatliv om man vil. Man har ikke mulighed for længere selv at vælge Internettet fra eller til, idet flere offentlige instanser er blevet papirløse (selvangivelsen kommer ikke med post længere).
Internettet stjæler ikke tid fra dem som ved hvordan det skal bruges, det effektiviserer og kan ende med at give en mere tid. Informationsoverfloden kan også godt lamme, men den garvede bruger ved hvor der skal søges og hvor der kan hentes info bla er tags en god kilde til hurtig information, hvis man ved hvordan den bruges.
”… brugere af Internettet synes at have et større socialt netværk end ikke-brugere…” [18]– og det var i 1999! I dag er vi alle stort set med i en form for socialt netværk,
Netville-analysen[19] angiver at Internettet ikke er isolerende og heller ikke spænder ben for sociale relationer hverken lokalt eller on-line. ”… at man opnår fortrolighed med mediet, fremmer tilpasningen til det nye teknologiske miljø, og fjerner derved de indledende negative reaktioner under introduktionsperioden…” denne undersøgelse gjaldt Internettet som helhed, men sætningen kunne sagtens kobles sammen med tagging og andre nye features og applikationer på Internettet for den sags skyld. At al begyndelse kan være svær.
Castells ”space of flows”[20] omhandler at samfundsstrukturen udvikles og nye netværksdannelser uden geopolitiske barrierer dannes og en hidtil uset globalisering, altså sprænger tid og rum. Finnemann mener at vi står imellem det fjerde og femte info-samfund. Vi er endnu på det fjerde, fordi det femte ville kunne sammenkæde uforenelige størrelser såsom mennesker og systemer uafhængigt, men automatisk.
Det semantiske web, er et skridt fremad mod Finnemanns femte informationssamfund. En del af funktionerne det semantiske web omhandler, fungerer en smule på Faviki.com, hvor tags kan kategoriseres ordentligt og deles uden at indeholde fejl.
Finnemann taler i sin teori om mediematricer og at medier har en fysisk form. Alle meddelelser er fysisk realiserede, derfor er alle medier bundet til tid og rum ved at de ikke kan tilbagedateres - Tags er uden dato og kan modificeres.
Den første generation af medie teorier er fremsagt af bla Innis og McLuhan alle med den samme grundstamme af tre faser; orale samfund til moderne tryk samfund til den elektroniske globale kultur[21]
Finnemann mener ikke at det er muligt at betegne et medie som noget der kan overskride tid og rum, da intet medie kan tilbagedateres. Denne påstand kan sætte op imod Klaus Bruhn Jensen som (er en af de mange der) mener at medier er teknologier, der sætter mennesker i stand til at overskride tid og rum.
Er tags i sig selv et medie? Det formidler jo og kan lagre og distribuere nøgleord, men er ikke designet til at kunne indeholde meget information, som kan udledes til viden. Det er indholdet af det som er tagget, som er det der bærer viden. Tags er redskaber som skal give mening ud fra konteksten for mediebruget af dem[22] Tagging ikke være brugbart, hvis ingen brugte dem ved at inddrage dem i sociale kontekster, som brugerne selv har formet. Brugerne former selv tags ved at bruge egne ord til at kategorisere efter samt hvilke hjemmesider de vil tagge og gemme som bogmærke (kanal[23]), hvilket indhold der tagges (sprog/grammatik se note 23) samt hvilket miljø de vil tilegne emnet, ved at vælge netop det nøgleord de mener bedst beskriver og hvilket nøgleord de bedst kan finde frem igen ved senere brug (miljø se note 23)
Konklusion
Vi har fået et større kendskab til hvad de sociale teknologier som tags og folksonomier handler om. Gennem informationssøgningen til denne opgave, har vi været opmærksomme på at serendipitet ved nøgleordssøgninger på Delicious og Flickr, har medvirket til at vi har stødt på flere forskellige, informative hjemmesider, blogs, artikler og tags mv.
Tags er et bredt emne - Vi har opridset det historiske perspektiv ved at nævne forskellige teorier og synsvinkler af Hjarvard, Castells, Bruhn Jensen, sammenlignet dem med hinanden og set det i lyset af tags rolle i samfundet i dag.
Et tag er sigende og intetsigende. Tags kan give et hurtigt overblik, men kan også være en plage da folk tagger efter egen overbevisning. Et tag består ikke nødvendigvis kun af et ord, men kan også være sammensat af flere ord, hvilket gør det sværere at søge på.
Tags mange valgmuligheder kan forekomme blokerende for brugeren og derfor er tags ikke altid det rette redskab at bruge. Derimod kan dk5 ses som en mere overskuelig og målrettet måde at søge på. Begge søgeredskaber fungerer sideløbende men ingen af dem er fuldstændigt brugervenlige.
Internettet vokser og der er i hele nettets historie blevet tænkt på nye tiltag og hvordan information kan klassificeres så viden kan deles, ved hjælp af en mere simpel form meta-data katalogisering.
Sociale teknologier kan åbne vores øjne, belære os, give os viden og information hvis de bruges på den rigtige måde. Al med måde og menneskets evne til at forstå komplekse situationer bliver hele tiden større bla vha. medier og deres information og starten på tankestrøm og ideer hos mennesker. Netop pga. hukommelsen ikke kan rumme det hele og at medierne effektiviserer information, komprimerer det til at kunne søge og bruge netop det vi vil finde, er det en stor gave teknologien har udviklet hjælpemidlerne til at effektivisere og huske.
Desuden er vi gennem fordybelsen i denne opgave blevet opmærksomme på, at tags faktisk også foregår på mobilen og blogs og ikke udelukkende på sociale netværkssider (såsom Delicious, Flickr og også det mere kendte Facebook)
Medieforskerne og sociologerne har forskellige holdninger til menneskets brug af medierne, og er også stort set enige om at medier sprænger tid og rum (efter massemedierne og med inddragelsen af Internettet i hverdagen)
Det er umuligt at få alle guldkornene med, men vi har fået et indblik i at Internettet er omfattende og sprængfyldt med information, som vi kan læse og sætte op imod vores lektionsplan samt samtalerne i undervisningstimerne.
Litteraturliste
Bøger:
Bruhn Jensen, Klaus
Medier og samfund – en introduktion, 2008
Forlaget Samfundslitteratur
Castells, Manuel
Internet Galaksen, 2001
Forlaget Systime
Chowdhury, GG og Chowdhury, Sudatta
Organizing information from the shelf to the web, 2007
Facet Publishing
Finnemann, Niels Ole
Internettet i mediehistorisk perspektiv, 2005/2008
Forlaget Samfundslitteratur
Hjarvard, Stig
Det selskabelige samfund. Essays om medier mellem mennesker, 2005
Forlaget Samfundslitteratur
Tapscott, Don and Williams, Anthony D.
Wikinomics – How mass collaboration changes everything, 2006
Atlantic Books London
Internet:
Ballerup Bibliotek (hentet 07.10.08)
http://bib.ballerup.dk/Menu/Selvbetjening/S%c3%b8g+p%c3%a5+Nettet/Foretrukne/Delicious+-+en+samling+%22Foretrukne%22
Hoy, Erik (hentet 30.09.08)
Blogindlæg 21. juli 2008 ”Delicious sygner hen”
http://erikhoy.blogspot.com/2008/07/delicious-sygner-hen.html
Informationsportalen (hentet 07.10.08)
http://www.informationsportalen.dk/artikelarkiv/artikler/art1557.htm
Jørgensen, Sara (hentet 12.10.08)
Blogindlæg 5. maj 2006 ”Lidt om folksonomier”
http://www.herningbib.dk/bibliotek2/template_archives_cat.asp?cat=7
Thorup, Mette-Line
Generation Dum, artikel i Information 12.09.08
http://www.information.dk/print/165489 ( hentet 17.09.08)
Quintarelli, Emanuele (hentet 10.09.08)
Folksonomies: power to the people
http://www.iskoi.org/doc/folksonomies.htm
Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Dewey_Decimal_Classification (hentet 10.10.08)
http://da.wikipedia.org/wiki/DK5 (hentet 10.10.08)
http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi (hentet 15.10.08)
http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee (hentet 15.10.08)
Opgaven er skrevet på følgende måde:
Anna Berg
Side 11 – 14
(Kategorisering, Dewey Decimal Classification, DK5 Decimalklassedeling, Folksonomy)
Astrid Abildgaard Hunov
Side 4 – 10
(Folksonomier og tags som sociale teknologier, Indblik i Stig Hjarvards selskabelige samfund, Medier og Samfund ifølge Klaus Bruhn Jensen, Økonomi og teknologi der påvirker samfundet )
Mette Aakerman Hjermitslev
Side 15 - 20
(Internettets historie, Delicious og Flickr, Manuel Castells)
Forside, indholdsfortegnelse, indledning, litteraturliste, konklusion og bilag er skrevet og lavet i fællesskab.
We are living at a time of revolutionary change in communications and information technology.
The convergence of radio, television, cellular telephone and the computer along with the internet, e-mail and fax have made information exchange and retrieval instantaneous. These developments have altered the forms of organization that both reflect our society and help to shape it. Advances in technology have transformed our economy and our society, and have touched off far reaching changes in the way we learn, work, play, and relate to one another. Many believe the changes that will be wrought by this technology are so unprecedented there is no way of knowing what the repercussions will be. Or is there?
http://www.utoronto.ca/mcluhan/tsc_mcluhan_basic_innovations.htm
Bilag 1:
Delicious.com
Delicious kræver ikke at du har gmail, Yahoo-mail, eller andre steder. Du kan oprette dig fra hvilken som helst mail og du kan se dine bogmærker og tags overalt i verden.
Tag cloud – Viser de populæreste tags, ved at de skrives størst i tag clouden, hvilket giver et hurtigt overblik.
Vores litteraturliste er lagt ind på Delicious og tagget som ”VM” for vidensmedier. Forkortelsen betyder ikke noget for andre, men vi ved at disse bogmærker/links er brugt i denne opgave, og kan slå dem op til senere brug.
Det eneste tag vi har brugt på vores fælles Delicious profil er ”VM”. Vi har lavet et tag bundle, som betyder at vi har lavet en overordnet = VM, der indeholder ord som folksonomy, innovation, taxonomy og web.
Flickr.com
Flickr linker dig videre til Yahoo! For at oprette en mail, hvis du vil oprette en konto hos Flickr.
På Flickr kan du geo-tagge, dvs. tage et billede, uploade det og fortælle hvor det er taget.
Der kan også geo-tagges på mobiler, som kan give dig oplysninger om hvor du er og hvordan du kommer til dit mål (navigation)
[1] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund (2005:11)
[2] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund (2005:13)
[3] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund (2005:93)
[4] Klaus B. Jensen, Medier og Samfund (2008:12-13)
[5] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund
[6] http://da.wikipedia.org/wiki/Dewey_Decimal_Classification (hentet 10.10.08)
[7] http://da.wikipedia.org/wiki/DK5 (hentet 10.10.08)
[8] Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi (hentet 15.10.08)
[9] Don Tapscott and Anthony D. Williams Wikinomics 2007:42)
[10] Manuel Castells, Internet galaksen (2001:127) (Undersøgelse Vivienne Waller 2000)
[11] Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee (hentet 15.10.08)
[12] Chowdhury, GG og Chowdhury, Sudatta (2007:24)
[13] Niels Ole Finnemann (2005:75)
[14] beskrevet i Finnemann (2005:65), men citatet stammer fra Manuel Castells (The Information Age).
[15] Castells, Internet Galaksen (2000:117) analyse 2000 Katz, Rice og Aspden
[16] Castells, Internet Galaksen (2000:118) analyse 2001 Di Maggio, Hargiatti, Neuman og Robinson
[17] Mette-Line Thorup http://www.information.dk/print/165489 ( hentet 17.09.08)
[18] Castells Internet Galaksen (2000:118) undersøgelse af Uslaner 1999
[19] Castells, Internet Galaksen (2000:120) omtaler en undersøgelse der er lavet af Netville
[20] Manuel Castells The Information Age (omtalt i Finnemann 2005:71)
[21] Joshua Meyrowitz, Medium Theory (1994:53)
[22] Klaus Bruhn Jensen, Medier og Samfund (2008:76)
[23] Joshua Meyrowitz Medium Theory
Vidensmedier Hold 4
Anna Berg
Astrid Abildgaard Hunov
Mette Aakerman Hjermitslev
Portfolioopgave 2
Aflevering den 17. oktober 2008
Anne-Marie Christensen
Danmarks Biblioteksskole
Birketinget 6
2300 København S
Indholdsfortegnelse:
Indledning s. 3
Folksonomier og Tags som sociale teknologier s. 4
Indblik i Stig Hjarvards selskabelige samfund s. 5
Medier og samfund ifølge Klaus B. Jensen s. 8
Økonomi og teknologi der påvirker samfundet s. 10
Kategorisering og det trykte medie s. 11
Dewey Decimal Classification s. 12
DK5 Decimalklassedeling s. 13
Folksonomy s. 14
Internettets historie s. 15
Delicious og Flickr s. 17
Manuel Castells s. 19
Konklusion s. 21
Litteraturliste s. 22
Opgavefordeling s. 24
Bilag 1 s. 25
Indledning
I vores opgave er vi blevet inspireret til at beskrive folksonomi og heri tags som sociale teknologier. Vi ønsker at tilegne os større kendskab til folksonomier og tags’ egenskaber og muligheder. En af opgavens spændende udfordringer vil være at uddybe emnet ud fra det historiske og de teoretiske perspektiver, samt at få afprøvet det som vi har lært indtil nu i praksis.
For at gøre det lettere overskueligt har vi bestemt os for at bruge Delicious og Flickr som eksempler på hvor folksonomi og tags bruges i praksis.
Vi vil bruge Klaus B. Jensen, Hjarvard, og Castells fra medieforskningens verden til at beskrive og klargøre folksonomi og tags som medie og sociale teknologier
Opgaven vil vi dele op i tre hoved emner:
Det sociale og samfund; Om hvordan tags og folksonomier som medier påvirker mennesker og samfundet og deres indbyrdes samspil.
Det trykte materiale og dets brug; Om folksonomi og tags sammenlignet med trykt materiale som her vil være synonymordbogen og klassefikationssystemet Dk5
Det historiske og teoretiske med indblik i web; Om internettets historiske udvikling og tags, belyst af teorier.
Emnerne vil være uadskillelige og vil derfor overlappe og supplere hinanden.
Folksonomier og Tags som sociale teknologier
I dette afsnit vil vi beskrive, hvilke egenskaber der udtrykker folksonomi og tags som værende sociale teknologier. For at uddybe det nærmere tager vi derefter udgangspunkt i Stig Hjarvard `s essay Det selskabelige samfund. Vi vil redegøre for, hvordan folksonomi og tags som medier påvirker vores måder, at kommunikerer og være sammen på. Og tilsvarende hvordan det påvirker samfundet.
Folksonomier er en måde at kategorisere metadata på nettet. De etiketter eller emner som sættes på indholdet kaldes tags. Tidligere har det ikke været muligt at kategorisere metadata i det omfang og med den lethed som i dag.
Folksonomier er egentlig folkets bud på taksonomi. Men hvor taksonomi er regel orienteret, er folksonomi et redskab, som er bygget op omkring brugernes egne associationer og ideer for emne inddeling. Det er med til at give kategoriseringen med folksonomi mere flydende rammer. Der er ingen autoritet eller udvælgelse og det vil sige, at alle brugerne kan være deltagende og medproducenter af kategoriseringen. Alle kan tagge og derved dele links, billeder m.m. på nettet som en slags socialt klassifikation system.
Folksonomi er en social teknologi der mediere og kommunikerer mellem mennesker.
Brugerne frigøres fra deres sociale status. De kommunikerer på lige fod og sættes i forbindelse med hinanden via interesse og reference fællesskaber.
At det nu er muligt at dele links, billeder m.m. udfordrer intimsfærens tidligere grænser og normer for, hvor og hvem brugerne vil dele viden og information med.
To eksempler på hvor der findes folksonomier og tags er Delicious og Flickr. På Flickr er det billedmateriale som lægges ud og tagges. Her er det muligt at genfinde materiale, der ellers kan være svært at finde med tekst baserede søgning eller software.
Det andet eksempel er Delicious, hvor det er det tekst baseret materiale som bookmarks, der tagges. På begge sider er det muligt at tagge med egne ord og på eget sprog og dermed kan der foregå en lang bredere videns- og informationsdeling.
Indblik i Stig Hjarvards selskabelige samfund
Med titlen Det selskabelige samfund er valget af ordet ”selskabelige” tænkt som en henvisning til sociologen Georg Simmels udsagn om, at ”selskabelighed har en legende karakter”[1]
Stig Hjarvard mener, at medierne er repræsentant for den selskabelige omgangsform.
Her bevæger mennesker sig på flere niveauer i det, han kalder en samfundsmæssig ”time out”, som udløser, at alle mødes som ligemænd på tværs af sociale forskelle. Her udspiller sig en balancegang mellem det private, det arbejdsmæssige og det offentlige rum, som ikke forpligtiger i nogen af retningerne.
Denne samfundsmæssige ”time out” forekommer også på Flickr og Delicious, da det er interesse fællesskaberne, som er det bærende i kommunikationen mellem mennesker på de sider, hvor folksonomi og tags optræder, og ikke menneskers sociale placering i samfundet.
Folksonomier og tags suspenderer de sociale roller, hvor norm og hierarki spiller en central værdi for den måde vi omgås hinanden på og indgår som uskrevne spilleregler. Her går tags ind og delvis ophæver tidligere normer og hierarkier, ved at give alle mulighed for at have tale ret.
Medierne er kommet mellem mennesker. Der er opstået en konkurrence mellem fysiske samtaler og nye måder, at være sammen på via medierne. Hjarvard forklarer det med, at medierne ikke er så krævende og til tider er de mere interessante. Derfor ændres vores adfærd og normer sig indbyrdes mennesker i mellem, fordi vi bliver påvirket af mediernes teknologi, økonomi og udtryksform.
Mediernes indflydelse på vores adfærd og normer afspejler sig også i samfundets store institutioner, hvor de personlige kommunikations normer bliver tydeligere. Hjarvard taler om en udvikling af adfærd og samtalekodeks, hvor uformelt sprog bliver mere udbredt i de store institutioner og på arbejdspladserne. Han mener endog, ”at for hvert nyt medie bliver samtaleformerne stadigt mere uformelle”.[2]
Som kategoriseringsredskaber kan folksonomi og tags ses som en formel emne opdeling. Men ud fra indhold og med tanken om, at det bliver delt med hele verden, kan de betragtes som uformelle. Den overfladiske og uforpligtende omgangsform ser Hjarvard ikke kun som negativ men også som ”en kilde til rigdom”.
Vores forestilling om relationer mellem mennesker deler han op i to. De stærke og de svage bånd. De stærke er dem, som vi betragter som følelsesmæssige dybe og forpligtigende, hvor de svage er de overfladiske og uforpligtigende. Af disse to bånd foretrækker vi det stærke bånd. På baggrund af individualismens styrkelse udløser det forestillingen om, at de stærke bånd er normen. Historisk set har det også forholdt sig sådan tidligere, men her var det ikke individualistiske årsager, men snarere de økonomiske og sociale afhængighedsforhold der udmundede i, at stærke bånd var at foretrække. I dette kommunikations ideal forestilles det, at menneskers vej til information og viden er mere vellykket mellem mennesker med stærke bånd end gennem de svage bånds bekendtskaber.
Hjarvard har en anden holdning, der tager udgangspunkt i Mark Granovetter (1973) studier, der modsat siger, at svage bånd er ideelle for mennesker til at tilegne sig ny viden og information. Fordi vi her ikke har de samme interesse felter og grundholdninger til livet og derfor ikke ligner hinanden så meget som tilfældet vil være indenfor de stærke bånd, hvor vi vil være tilbøjelige til at have de samme holdninger og derfor ikke får adgang til nye informationer. Hjarvard sidestiller de svage bånd med Network og mener, at mange relationer af svage bånd er en styrke for mennesker til at navigere i samfundet med.
Folksonomi og tags kan ses som en relation af svage bånd, som ud fra Hjarvards vinkel styrker det enkelte menneskes tilgang til information og viden, fordi de ikke fokuserer på personlige førelsesmæssige forpligtigende relationer, men på interesseområder som er frigjorte af dette. F.eks. på Delicious og Flickr hvor folksonomi og tags bliver brugt til emne opdeling af interesse lignende metadata, der kan være relaterede til det offentlige, private eller arbejde i et uforpligtigende forum. Dette skaber denne vidensdeling og sætter mennesker på tværs af sociale ståsteder i forbindelse med hinanden.
Fordi medierne fremmer denne vækst af svage bånd, tilsidesætter de også de mennesker, som tidligere har formidlet viden og information. Dem kalder Hjarvard for gatekeepere. Mediernes tilsidesættelse af gatekeeperne gør, at det sociale hierarki får en ny struktur.
Gatekeeperene bliver nødt til at inddrage medierne og brugerne i højere grad. Nogle biblioteker gør eksempelvis brug af Delicious til deres links samlinger og dermed anerkender de den udvikling, som gør brugeren til medproducent og bibliotekarens rolle som gatekeeper mere flydende.
Når medierne er med til at udfordrer menneskers positioner og nedbryde faste fællesskaber, pointerer Hjarvard, at ”fællesskaberne ikke er forsvundet, men har ændret karakter”[3]. Vores individuelle frihed er vokset via medierne og vi er ikke længere bundet af tid, rum, økonomi og vismænd for at opnå f.eks. information, viden og faste sociale fællesskaber. Men ifølge Hjarvard er medierne med til at udvikle nye typer fællesskaber og afhængigheder via medierne. Denne individualisme med valgfrihed bliver bundet af mediernes mange virtuelle fællesskaber og brugerens afhængighed deraf.
Den individuelle valgfrihed ses på Delicious og Flickr når brugerne har deres links og billeder tilgængelige på nettet og derfor ikke er forbundet til en bestemt computer eller et fysisk sted. Delicious og Flickr er derfor et af disse nye typer fællesskaber, som medierne kan gøre brugeren afhængig af.
Hjarvard refererer fra bogen ”The paradox of choice” af psykolog Barry Schwartz (2004) om de mekanismer, vi gennemgår, når vi bliver stillet overfor valg. Barry Schwartz’s antagelser er, at vi med mange valgmuligheder ofte bliver handlingsblokerende, fordi der her skal tages mange hensyn, som tager tid. At tage et valg ud af mange muligheder, vil bliver et kompromis mere end et valg og til sidst er der en risiko for at vælge forkert.
Dette er ret interessant i forhold til tags, fordi der ofte vil forekomme mange valg de steder, hvor der tagges og vores adfærd ifølge Barry Schwartz vil reagere negativt på noget, som vi ellers betragter som positivt. Vi vil ofte tøve, da vi føler et ansvar overfor det, vi vælger.
Med tags, hvor valg ofte kan gøres om, vil denne fortrydelsesret have en stor betydning, fordi vi som brugere vil være tilbøjelige til at holde valget åbent i en hvileløs position, som virker negativ på os. Dermed kommer alternativerne til at virke som positive fravalg og som nogle fortabte muligheder. Det kan betyde, at selvom folksonomi på Delicious og Flickr egentlig skulle udgøre en form for kategorisering, der skulle gøre det lettere for brugerne, måske vil blokere brugernes adfærd i forhold til informations og vidensdeling. Når der opstår for mange valg med fortrydelsesret, vil brugerne ikke opfatte valgmulighederne som appellerende.
For at undgå denne handlingsblokade, er det ifølge Hjarvard nødvendigt at opstille nogle regler, som skal stå i balance med det frie valg Han sammenligner det med den gode legs betingelser, hvor regelstyring og frihed går hånd i hånd. Men regler for medierne er svære at håndtere, fordi vi hurtigt vænner os til mediernes tilstedeværelse. En begrænsning af tilstedeværelsen af medier vil vi opfatte som tab på trods af, at det ville være fordelagtigt for os.
Som med folksonomi og tags er udviklingen i medierne ofte foregået i det civile samfund og det er også her, at Hjarvard mener, at reglerne skal laves. Han taler om en medie politik, som hver institution bør udarbejde for at begrænse de problemer, som opstår, når vi i dag har mulighed for konstant at have kontakt og kommunikerer med hinanden privat, på arbejdspladsen eller i det offentlige.
En civil medie politik kunne i forhold til folksonomi og tags dreje sig om, hvordan man på en given arbejdsplads forholder sig til private og arbejdes relaterede tags. Hvis man eksempelvis bruger Delicious på sin arbejdsplads og privat, kan det være nødvendigt at stille en civil medie politik om brugen af nettet til rådighed så fristelsen til at overlappe det private rum med arbejde og omvendt ikke bliver forstyrrende.
Medier og samfund ifølge Klaus B. Jensen
Vi vil i dette afsnit komme ind på teorier og analyser og forholde os til dem gennem Delicious og tags.
Klaus Bruhn Jensens bog Medier og Samfund giver os et indblik i de teorier og analyser, som er anvendelige i forhold til at gennemskue samspillet mellem medier og samfund. Det giver os dermed nogle mere konkrete arbejdsredskaber til at analysere web 2.0 og dets indhold som Delicious. Redskaber der kan uddybe hvilke budskaber og meninger mediet udsender i dets kommunikation med mennesker og samfund.
Han taler om ”hvor er meningen” og ”hvornår er meningen” [4] som to perspektiver af mediernes produktion og cirkulation i samfundet. Der hvor meningen er, kan være det konkrete web sted som Delicious, hvor der foregår en transmission af information fra én bruger til en anden. Dette ses som en slags afgrænset produkt.
Modsat det andet perspektiv ”hvornår er meningen” der betyder, at meningen er en proces af et samspil af mange indtryk og på forhånd kendte informationer. Man kan se Delicious i den sammenhæng som at tags opstår i et samarbejde om at kategorisere og brugeren på forhånd har en forestilling om, hvor indholdet skal placeres.
Den betydning som brugerne tillægger f.eks. Delicious som medie, kan ses som, at de deltager i et ritual.
For at beskrive og analysere medier, meninger og samfundets indbyrdes forhold bruges begreber som:
- Intertekstualitet. På Delicious vil det være selve teksten og det, at vi fortolker den og tillægger den vores egne associationer. Delicious er et tydeligt eksempel på, at en tekst ikke står alene, fordi tags er en konkret henvisning. Delicious tertiære tekst kan ses som den tekst og samtale, der opstår blandt mennesker før, efter og under brugen af Delicious.
Delicious sekundære tekst kunne være f.eks. bibliotekernes henvisninger til brugen af deres linksamlinger på Delicious. Delicious vil optræde som den primære tekst, hvor de tertiære og sekundære tekster udspringer fra.
- Intermedialitet er sammenhængen mellem medier på forskellige niveauer, der er delt op i tre grader. Delicious er et medie af tredje grad. Der foregår en remediering på Delicious af medier fra medier af første og anden grad.
Med tags kan man kategorisere på nettet. Denne kategorisering er blevet tilpasset den nye teknologi og der er foregået en remediering fra medier af anden grad. Tags uformelle form henviser til medier af første grad.
- Interaktivitet er de handlinger som bliver skabt mellem samfundet, brugeren og medier. Den dynamik der opstår mellem et medie som Delicious, samfundet og brugeren opstår ud fra, at vi ikke har en fri vilje. Fordi der inden for disse tre enheder er bestemte vilkår og en forud givet samfundsstruktur. Det at vi ikke har en fri vilje opfattes som et positivt vilkår til at komme videre.
Den afhængighed som forbinder de tre enheder gør, at de er uadskillelige.
Et tag kan få rettet opmærksomheden på et indhold, der elles ville betegnes som undergrund, og dermed få et bredere publikum og således påvirke samfundet.
Dette kan ses som en parallel til Hjarvards tanker om handlingsblokering og behovet for en balanceret regelstyring. Hjarvards civile og offentlige mediepolitikker kan ses som en del af den samfundsstruktur, som Klaus B. Jensen her taler om.
Økonomi og teknologi der påvirker samfundet:
Teknologien muliggør, at vi i dag kan kommunikere igennem medier over tid og rum. På grund af web 2.0 er elementer i The medium theory (Mcluhan) blevet aktuelle igen i dag. Mcluhan var elev af Innis og deres tidlige forestillinger og teorier om kommunikation over tid og rum, har trukket spor op til vores tids forskning.
Determination af første og anden instans er en analyse, der skal beskrive hvad der er med til at udvikle teknologien og samfundet. Anden instans anskueliggør, at det er væsentligt at kigge på den økonomiske baggrund frem for de kulturelle og politiske. Det vil være indlysende i forhold til tags på Delicious at analysere ud fra anden instans, da det her er et tids økonomisk perspektiv og fordi at tags er link anbefalinger, der ofte kan ses som reelle reklamer.
I medieanalysen er der tre aspekter. Det første aspekt er affordances. Man kan sige, at de oprindelige bookmarks eller ”foretrukne” som folk bruger på deres computere er affordances. Udviklingen af tags der kan bruges over nettet, er en slags re - designet affordances.
Andet aspekt er emergens, som er den videreudvikling, som brugerne deltager i. Eksempelvis er geotagging opstået som et resultat af, at tagging har fungeret som et redskab, der er forbundet med brugeren og computeren og ikke som en aktiv handling. Dette kan ses som en videreudvikling, som ikke var planlagt.
Tredje aspekt er momentum, der er den kraft, som er i teknologien over tid. Man kan sige, at tags ikke har opnået momentum endnu, da dette først kan lade sig gøre, når taggens emergens er fuldt udbygget.
Disse tre aspekter kan tilsammen eller hver for sig hjælpe os til at forstå mediets teknologiske, sociale og samfundsmæssige forløb.
Kategorisering og det trykte medie:
Det industrialiserede samfund udbredte medierne til alle samfundslag, aviser og blade var i hvert hjem. Bogklubber medførte at bogen blev læst hjemme. Men selvom det blev mere almindeligt at have medierne i sit eget hjem, blev det betragtet som noget med værdi og noget særligt.
I dag er det praktisk umuligt at undgå medier. Mennesket prøver sjældent at undgå medierne, men hellere skaffe sig flere af dem. Efterhånden som antallet af radioer, tv, computere, telefoner, og musikanlæg o.s.v. er vokset i hjemmene, og kommet videre til sommerhuset, båden, bilen og havestuen. Og for de enkelte lyde teknologier blevet almindelig brug, når du cykler, hundeluftning og jogging - turen. Medierne er blevet vævet ind i hverdagslivets aktiviteter.
Castells underskriver, at hvis man ikke er tilgængelig via medier, eksisterer man ikke. Med de digitale medier åbnes nye muligheder for elektroniske registrering og profilering af forbrugerens adfærd.
Det enkelte individ har fået mere at vælge imellem og kan selv bestemme, hvor og hvornår man vil bruge medier og være i kontakt med andre mennesker. Når medierne gennemtrænger stadig flere områder af menneskelivet, opstår der behov for social regulering af mediebrugen i det civile samfund. [5]
I nye tider har Internettet indeholdt masser af web logs, wikis og andre sociale værktøj. Og med disse værktøj har brugerne fundet mulighederne med delicious, diskussionsforum og andre steder på nettet, at formidle viden med brugere på med samme niveau, som dem selv. Dette vil indebære at disse tusind vis af forbrugere, er brugere og instruktører af informationen.
For at kunne besvare disse voksende informationer og udveksle behovene, er nye kommunikations modeller og bibliotekarer og informationsspeciallister nødt til at kontakte, samle og organisere til at lave uddrag af viden.
I århundreder klassifikationen er blevet brugt til at forsyne baggrunden og vejledningen i alle synspunkter af menneskelige videnskab. Vores sind forekommer til at afgrænse forståelsen og beskrivelsen til en eksterne verden med at spore grænser og få ting til at passe ind i klasser, beholdere med navne. I vores fysiske verden designer vi og bruger kort, koordinerer, grafer, diagram og guider. Bibliotekarer og informationsspecialister laver et stort stykke arbejde med at lave hensigtsmæssige og magtfulde klassifikationssystemer. Klassifikation kræver et pålideligt system for systematisk organisationen af videnskaben.
Tags kan være fuld af nyttig og brugbar information og give et hurtigt overblik, eller det kan være en tidsrøver og indeholdende ligegyldig information.
Tags er en ny funktion, som er kommet fra det teknologiske samfund. Det har ikke erstattet klassifikationssystemerne i bibliotekerne. Men det har skabt et nyt behov for den almindelige internetbruger.
Dewey Decimal Classification
Dewey Decimal Classification, DDC, er et decimalklassifikationssystem konstrueret i 1876 af den amerikanske bibliotekar Melvil Dewey og siden revideret adskillige gange.
Dewey-systemets hovedkategorier er:
000 Computers, information and general reference
100 Philosophy and psychology
200 Religion
300 Social sciences
400 Language
500 Science and mathematics
600 Technology
700 Arts and recreation
800 Literature
900 History and geography
DDC har været en væsentlig inspiration for andre decimalklassifikationssystemer som DK5 og UDC (Universal Decimal Classification)[6]
DDC er det mest udbredte biblioteks klassifikation system over hele verden. Det er blevet brugt over 200.000 biblioteker i 135 lande, og er blevet oversat over 30 sprog.
Biblioteker klassificerer dokumenter i orden, for at samle nogle dokumenter og nogle dokumenter adskilt fra hinanden. Med dette system og værktøj tillader til at fordele et klassemærke til hvert dokument baseret på dets indhold. Det vil sige, at vi kan dele alle dokumenter som hører sammen på samme hylde. I andre ord, et klassemærke til et bestemt dokument reflekterer dokumentets indhold.
DK5 Decimalklassedeling
Et universalklassifikationssystem er et klassifikationssystem, der har til formål at inddele al verdens viden i klasser, modsat fagspecifikke klassifikationssystemer, der udelukkende har til formål at inddele viden inden for et - mere eller mindre snævert - fagligt domæne.
Decem på latin betyder ti, og i et decimalklassifikationssystem inddeles al verdens viden i ti hovedgrupper eller discipliner, der så igen kan inddeles i op til ti undergrupper ... og så fremdeles.
Af andre store universalklassifikationssystemer kan nævnes Dewey Decimal Classification System (DDC) og Universal Decimal Classification System (UDC eller UDK). DK betyder decimalklassedeling eller Decimal Klassifikation, og DK5 er inddelt i ti hovedgrupper med en talkode (0-9). Disse hovedgrupper er igen underdelt i op til ti grupper, som igen kan underinddeles i op til ti grupper og så videre. Hertil kommer særlige regler for underdeling, fx geografisk, geografisk-topografisk, sproglig, eller efter biograferede personers navne. I systemet oplyses specifikt, hvilke grupper der kan underdeles.
DK5 er et enumerativt klassifikationssystem dvs. et hierarkisk opbygget system, hvor klasserne / grupperne og mulighed for underdeling på forhånd er opregnet.
Den danske bibliotekspioner Andreas Sophus Schack Steenberg var initiativtager til den første udgave af Dansk Decimal-Klassedeling. På en rejse i USA 1902 mødte Steenberg Melvil Dewey, og på grundlag af dennes Dewey Decimal Classification System, (7th edition, 1911) udarbejdede Statens Bogsamlingskomité første udgave af Decimal-Klassedeling: til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, 1. udgave 1915. Femte udgave, DK5, blev udarbejdet i årene 1959-1969 af en klassifikationskomité med fagleder ved Danmarks Biblioteksskole J. B. Friis-Hansen som sekretær og fagligt hovedansvarlig. DK5 udkom første gang i 1970, men er gennem alle årene løbende blevet rettet og ajourført af Dansk Bibliotekscenter (DBC).
De danske folkebiblioteker anvender DK5 til klassifikation af materialer i katalogen og som opstillingssignatur. Det Kongelige Biblioteks benytter DK5 til klassifikation af materialerne i Danske Afdeling. Statsbiblioteket, vort andet nationalbibliotek, universitetsbibliotek i Aarhus og overcentralbibliotek for folkebibliotekerne benytter DK5 til klassifikation af den nationalbibliografiske samling og overcentralsamlingen.
Enkelte danske forskningsbiblioteker, fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek, anvender ligeledes DK5 som klassifikations- og opstillingssystem.[7]
Da opbygningen af søgemaskiner som regel er baseret på en robot - og dermed uden menneskelig indblanding eller kontrol -, ses en stigende tendens til at opbygge søgeværktøjer, hvor indholdet er selekteret og bearbejdet af mennesker efter bestemte kriterier som f.eks. formål, målgruppe og kvalitetskrav. Som regel klikker man sig frem til et emne af interesse via menuer, men de fleste af de systematisk ordnede emneindgange giver også mulighed for at søge på ord på tværs af emnestrukturen med en simpel søgeformular. Man skal være opmærksom på, at søgemaskine-søgning i disse emneindgange adskiller sig fra fuldtekst-søgning i søgemaskiner: søgningen foregår i dokumenternes titler, annotationer og eventuelle emneord eller metadata, så ofte skal søgetermerne være mere overordnede end ved søgning i dokumenternes fulde tekst.
Disse værktøjer benyttes, hvis man vil se hvad der findes indenfor et bredere emne eller foretage en mere kvalificeret emnesøgning. Det kan ofte være en god ide at benytte de systematisk ordnede emneindgange som udgangspunkt for den videre søgning, dvs. finde et godt startsted, og dernæst evt. supplere søgningen med en søgning i en søgemaskine. Søgning via systematisk ordnede emneindgange kaldes også for systematisk søgning.
Folksonomy
Folksonomy er en sammentrækning af ‘folk’ og ‘-onomy’ – en taxonomi skabt af folk. Ordet dækker over, at det er brugerne selv, der tilføjer emneord. Der er ingen garantier for, at alle finder det samme, men alt bliver fundet. På en eller anden måde.
Dette begreb er også kendt som social klassifikation, social indholdsfortegnelse og social tagging.
Folksonomies forsøger at forsyne løsningen til dette problem med at introducere en fordelt henvendelse baseret på en social klassifikation.
Folksonomies er ikke en teori, det er blevet skabt ud at en egenskab, som er blevet præsenteret igennem software som Delicious, Flick o.s.v. og her fra kan man se hvad forbrugerne bruger disse fora til at tagge deres indhold (links, billeder m.m.).
Med folksonomies kræver det af brugerne at medarbejde med nøgleord med indhold.
Brugerne af denne funktion bruger den mere end simpelt personbrug. Det er også det centrede område for informationen, som brugerne forsyner. Denne kraft er sammensat til handlingen af det ophobede, ikke kun skabelsen af tagging.
Hvis et samfund er online, er kommunikation, samarbejde og deling blevet meget mere tilgængelig.
Med folksonomier kan brugerne åbne mulighederne på nettet, for at finde deres personlige samling af links til at kategorisere de sider med nøgleord, og dele deres samlinger med andre brugere. Dog er denne mulighed lidt unaturlig ud fra bibliotekets og videns informationens synsvinkel. Men denne vinkel f.eks. del.icio.us, med tags giver mere mening for brugeren, fordi brugeren har selv oprettet deres forståelse af tekster og koncepter.
Internettets historie:
I dette afsnit vil vi bruge historien sammenflettet med teorier for at belyse hvordan tags er opstået og hvor det bærer hen.
Begrebet tagging kan i det trykte medie ses i form af opslagsværker og emneregistre, hvor man fysisk slår op i den fysiske bog (se afsnit s.11). En remediering var i lys lue i 60’erne, hvor ARPANETtet, Internettets spæde start blev videreudviklet af studerende ved UCLA. Senere i 70’erne var der i ARPANETtet en form for social teknologi, da det var muligt at chatte de kandidatstuderende imellem. ARPANETtet var kontrolleret af den amerikanske regering, og først i 90’erne blev Internettet privatiseret. Græsrødder udenom ARPANET oprettede alternative netværk, og denne betegnelse af græsrødder går igen ved beskrivelsen af folksonomier. Folksonomi er hierarkiet eller pyramiden fra taksonomi, som er vendt på hovedet, decentraliserer kilden, og ikke mindst demokratiserer informationerne ved at give alle brugere adgang og mulighed for at dele (sine tags).
Thomas Vander Wal siges at være ophavsmanden til begrebet Folksonomier[8], hvori tags kan kategoriseres under (se nærmere beskrivelse i afsnittet om Folksonomier s.4).
Internettet er et legende sted, hvis vi refererer til Hjarvard i denne anledning, for det er her en masse kreative mennesker leger og opfinder fx sådan noget som tags. Joshua Schachter opfinder af Delicious (nu solgt til Yahoo!) oprettede hjemmesiden med den sociale teknologi for at tilbyde den service han kalder ”a way to remember in public”[9]
Som følge af pc’ens indtog i dagligdagen og ikke kun på kontoret, er der blevet spekuleret i, hvordan Internettet ville forandre samfundet. Skeptikere frygtede at Internettet ville isolere os.
Ved indtoget af Web 1.0 og deri også ud af massemedie-æraen (med Tv’et som hersker), blev der åbnet for at bygge netværk på nye måder og for hver enkelt person at udvikle sin egen socialiseringportefølje[10].
Da Web 2.0 fulgte, kom der grobund for en større demokratisering af nettet. Tags er en lille del af Web 2.0, med en stor rolle idet der i tags ligger tonsvis af information, bare i et enkelt nøgleord. Det er muligt at dele, kommentere, og nærmest ”brugerstyre” en hjemmeside gennem bla tags og bogmærker – Altså en udvikling til folksonomi.
Tags foregår hurtigt, og spontant og kan være en stor hjælp ved at finde rundt i junglen af informationer. Dog kan tags også formudre informationen, ved ikke at give tilstrækkelig med information om emnet, eller ved at det er ”ufaglærte” personer der står bag nøgleordene, så de enten staves forkert eller at der bliver kategoriseret forkert.
Det digitale medie er blevet det primære medie for både produktion og lagring af informationer, og et print har fået en funktion som noget aktuelt (”just in time”), noget der kan revideres da lagringen foregår på computeren og ikke længere som tidligere på papirform.
Tags betegnes som affordances idet, at tagge oprindeligt var designet til at individuelt at kategorisere sine bogmærker. Senere fik det effekten, at kunne deles og dermed kom opfattelsen af tagging til at få en anden betydning som et socialt teknisk værktøj.
Tagging er blot en social teknologi, der er emergeret og overgået i niveau i systemet fra at være en simpel applikation som kunne hjælpe individuelt, men er emergeret videre til en application som har socialkarakter. Samtidig den også virke videnshenvisende (idet at den ”åbner op” for bogmærker/hjemmesider som har information der kan formidle viden). Momentum udgår af socialkonstruktivisme idet at tagge er fleksibelt og kan udvikle sig til teknologisk og dermed vidensbærende mere indlysende og ikke så overfladisk, hvis det bliver kategoriseret ordentligt (det kan Faviki.com hjælpe på). Tag-brugerne ved som regel hvad tagging går ud på og mener det er nemt at anvende i praksis. Da tagging er en del af en foranderlig verden som Internettet og hjemmesiderne nu er, er det ikke muligt at definere et momentum for denne sociale teknologi. Netop definitionen social teknologi gør at tagging har en stadig udvikling, ikke kun på hvilke hjemmesider det anvendes men også i hvilken form. At ændre tagging kræver ingen folkeafstemninger eller andre større beslutninger og kan derfor ikke beskrives som at have en langvarig proces. At tagge er ikke en begivenhed og derved ikke et momentum.
Det er materiale der er læst og benyttet af andre brugere som finder det interessant. Indholdet på hjemmesiden som er tagget er måske ikke nøje gennemlæst eller ej heller baggrundstjekket for sandhed eller kilder.
Gennem tagging kan der nås en større bredde af mennesker og derved også en fordelagtig eksponering af ens personlighed, som også er meningen skal skinne igennem på de sociale netværkssider vha. en social teknologi.
Delicious og Flickr:
I dag skabes relationer på tværs af geografi på grund af samhørighed og fælles interesse. Denne fælles interesse kan blive vækket gennem netværkssider som fx Delicious og Flickr, hvor der kan søges og distribueres information ved at udlægge nøgleord i form af tags. Ved at være aktiv på fx Delicious, kan der opbygges et netværk, hvor der i form af kommentarer på tagsne kan forekomme tertiære tekster idet de sekundære tekster, linket man tagger og bogmærker lægges ud til deling. Der foregår en vertikal intertekstualitet, når tagsne kommer i spil ved at et link bliver bogmærket og tagget, delt, læst/set/hørt, kommenteret. Hele denne proces foregår i et meta-medie idet at Delicious’ tags kan placeres på alle former for link om det er et link til en podcast, Word-dokument eller en hjemmeside.
Delicious byder sig til at oprette bogmærker, tagge disse og dele af dem. Som andre sociale teknologier, indbyder Delicious til at skulle dele og gruppere og få et online netværk af forskellige former for ”specialiserede fællesskaber”
Delicious, giver en enestående mulighed for at kigge ind i en anden verden, få inspiration ved at se på de største emneord, søge, finde det man skulle bruge eller opdage nye ting, serendipitet. Man ser et interessant tag, kigger på emnet, læser evt. hjemmesiden som kunne indeholde en artikel, en side fra en bog, en blog med udsyn og får derigennem serendipitet ved at havne på en anden side end man havde ideen med fra starten. Ofte sker det at man ser et tag som er interessant, man undersøger for indhold og på den måde kommer igennem flere lag af links, vidensdeling som foregår hver dag, hele døgnet.
På nettet er der ingen grænser for information, alt kan søges frem, alt kan diskuteres, alt kan stort ser tagges.
Vi har ved fremstilling af denne opgave, søgt inspiration på netop Delicious, og har set hvordan open source virker. Alt er tilgængelig og Delicious struktur er også stærk nok til at bære brugerne. (Se bilag 1, der viser skærmprints af Delicious og Flickr)
Geotagging er en ny slags spændende måde at tagge på. Der tagges på Flickr direkte på hjemmesiden, eller på mobilen.
Delicious er ikke nødvendigvis tagging i et homogent miljø. Tagging kan foregå i alle miljøer og i mange medieformer; der kan tagges på et printet stykke papir ved at skrive nøgleord/note i margen. Der kan tagges på mobilen, på billeder på pc. Tagging er små enkelte enheder som er muligt at påklistre de fleste steder, det er enheder fordi at betydningen i et tag, er netop beskrevet ud fra et eller få nøgleord.
Tim Berners-Lee siges at være ophavsmanden til World Wide Web[11], er også involveret i det semantiske net, som er en videreudvikling af det såkaldte Web 3.0.
Det semantiske web er den intelligente assistent, som vil kunne gøre de ting du nærmest tænker på.
Finnemanns fem mediematricer hvor vi lige nu står imellem IV og V som er suppleret op gennem plusser. For at komme op til det V, har vi netop brug for det semantiske web.
Det er specielt kendetegner at vi er imellem fjerde og femte infosamfund er globaliseringstendenserne.
Tags er en del af Web 2.0, og en del af udviklingen, og som overlevede. En tag cloud giver et hurtigt overblik over hvilke ord der bliver tagget mest/brugt mest til at blive beskrevet på.
Der er igennem tiden blevet forelagt forskellige teorier om medierne, deres funktion og ikke mindst deres former, og samfundet deraf.
Internettet vokser og der er i hele nettets historie blevet tænkt på nye tiltag og hvordan information kan klassificeres, derfra opstod bla tagging. Tagging opstod for at lade brugerne i samarbejde organisere og tildele nøgleord til hver enhed[12] IT kan ikke give mening i sig selv[13] Det siger sig selv, at et tag skal have bruger/brugere for at få gavn af teknologien.
Intet medie i dag er kommet af sig selv helt isoleret, alle medier er remedieret fra sprog og videre over til mellem det IV og V samfund iflg. Finnemann. Tidligere medier er også blevet dannet ved at låne fra tidligere medier osv.
McLuhan the content of any medium is always another medium (=remidiation)
Manuel Castells;
Alle samfund er informationssamfund[14]
Castells indgangsvinkel overfor Internettet, brugen af det og samfundet heraf har en positiv fremtoning, ved at fremhæve analyser som har et optimistisk udfald i forhold til brugen af Internettet.
”Der er en højere eller samme grad af fællesskab engagement i politik hos internet-brugere som hos ikke-brugere, samt en positiv større grad af social interaktion”[15]. Internet-brugere har et større socialt liv uden for hjemmet på trods af en større og også geografisk spredt vennekreds. Denne analyse står i kontrast til Hjarvards overordnede tone i Det selskabelige samfund, idet han mener medierne er overalt, gennemsyrer tilværelsen og gør os overfladiske. Det passer at medierne gennemsyrer hverdagen, men at de ødelægger dagligdagen ved at spolere face-to-face interaktion, viser en anden analyse[16] at det ikke helt er tilfældet. Nettet er både informations- og videnskilde til flere generationer, og analysen(se note 16) viser at flere internet-brugere deltog i flere kulturelle arrangementer, læste mere og dyrkede mere motion.
De nævnte analyser blev lavet i 2000 og 2001, hvor Internettet havde få år på bagen som et medie i hjemmene. I dag kunne svarene være anderledes på disse analyser, da der er kommet flere former for sociale teknologier på Internettet, mobilen er også kommet på nettet, og de yngre generationer er blevet betegnet som dumme, fordi de konstant er på en form for medie[17]
Nettet opdateres jo hele tiden, det bliver reinventet med nye features, applikationer og social teknologi som kan deles, reflekteres og indlemmes i ens privatliv om man vil. Man har ikke mulighed for længere selv at vælge Internettet fra eller til, idet flere offentlige instanser er blevet papirløse (selvangivelsen kommer ikke med post længere).
Internettet stjæler ikke tid fra dem som ved hvordan det skal bruges, det effektiviserer og kan ende med at give en mere tid. Informationsoverfloden kan også godt lamme, men den garvede bruger ved hvor der skal søges og hvor der kan hentes info bla er tags en god kilde til hurtig information, hvis man ved hvordan den bruges.
”… brugere af Internettet synes at have et større socialt netværk end ikke-brugere…” [18]– og det var i 1999! I dag er vi alle stort set med i en form for socialt netværk,
Netville-analysen[19] angiver at Internettet ikke er isolerende og heller ikke spænder ben for sociale relationer hverken lokalt eller on-line. ”… at man opnår fortrolighed med mediet, fremmer tilpasningen til det nye teknologiske miljø, og fjerner derved de indledende negative reaktioner under introduktionsperioden…” denne undersøgelse gjaldt Internettet som helhed, men sætningen kunne sagtens kobles sammen med tagging og andre nye features og applikationer på Internettet for den sags skyld. At al begyndelse kan være svær.
Castells ”space of flows”[20] omhandler at samfundsstrukturen udvikles og nye netværksdannelser uden geopolitiske barrierer dannes og en hidtil uset globalisering, altså sprænger tid og rum. Finnemann mener at vi står imellem det fjerde og femte info-samfund. Vi er endnu på det fjerde, fordi det femte ville kunne sammenkæde uforenelige størrelser såsom mennesker og systemer uafhængigt, men automatisk.
Det semantiske web, er et skridt fremad mod Finnemanns femte informationssamfund. En del af funktionerne det semantiske web omhandler, fungerer en smule på Faviki.com, hvor tags kan kategoriseres ordentligt og deles uden at indeholde fejl.
Finnemann taler i sin teori om mediematricer og at medier har en fysisk form. Alle meddelelser er fysisk realiserede, derfor er alle medier bundet til tid og rum ved at de ikke kan tilbagedateres - Tags er uden dato og kan modificeres.
Den første generation af medie teorier er fremsagt af bla Innis og McLuhan alle med den samme grundstamme af tre faser; orale samfund til moderne tryk samfund til den elektroniske globale kultur[21]
Finnemann mener ikke at det er muligt at betegne et medie som noget der kan overskride tid og rum, da intet medie kan tilbagedateres. Denne påstand kan sætte op imod Klaus Bruhn Jensen som (er en af de mange der) mener at medier er teknologier, der sætter mennesker i stand til at overskride tid og rum.
Er tags i sig selv et medie? Det formidler jo og kan lagre og distribuere nøgleord, men er ikke designet til at kunne indeholde meget information, som kan udledes til viden. Det er indholdet af det som er tagget, som er det der bærer viden. Tags er redskaber som skal give mening ud fra konteksten for mediebruget af dem[22] Tagging ikke være brugbart, hvis ingen brugte dem ved at inddrage dem i sociale kontekster, som brugerne selv har formet. Brugerne former selv tags ved at bruge egne ord til at kategorisere efter samt hvilke hjemmesider de vil tagge og gemme som bogmærke (kanal[23]), hvilket indhold der tagges (sprog/grammatik se note 23) samt hvilket miljø de vil tilegne emnet, ved at vælge netop det nøgleord de mener bedst beskriver og hvilket nøgleord de bedst kan finde frem igen ved senere brug (miljø se note 23)
Konklusion
Vi har fået et større kendskab til hvad de sociale teknologier som tags og folksonomier handler om. Gennem informationssøgningen til denne opgave, har vi været opmærksomme på at serendipitet ved nøgleordssøgninger på Delicious og Flickr, har medvirket til at vi har stødt på flere forskellige, informative hjemmesider, blogs, artikler og tags mv.
Tags er et bredt emne - Vi har opridset det historiske perspektiv ved at nævne forskellige teorier og synsvinkler af Hjarvard, Castells, Bruhn Jensen, sammenlignet dem med hinanden og set det i lyset af tags rolle i samfundet i dag.
Et tag er sigende og intetsigende. Tags kan give et hurtigt overblik, men kan også være en plage da folk tagger efter egen overbevisning. Et tag består ikke nødvendigvis kun af et ord, men kan også være sammensat af flere ord, hvilket gør det sværere at søge på.
Tags mange valgmuligheder kan forekomme blokerende for brugeren og derfor er tags ikke altid det rette redskab at bruge. Derimod kan dk5 ses som en mere overskuelig og målrettet måde at søge på. Begge søgeredskaber fungerer sideløbende men ingen af dem er fuldstændigt brugervenlige.
Internettet vokser og der er i hele nettets historie blevet tænkt på nye tiltag og hvordan information kan klassificeres så viden kan deles, ved hjælp af en mere simpel form meta-data katalogisering.
Sociale teknologier kan åbne vores øjne, belære os, give os viden og information hvis de bruges på den rigtige måde. Al med måde og menneskets evne til at forstå komplekse situationer bliver hele tiden større bla vha. medier og deres information og starten på tankestrøm og ideer hos mennesker. Netop pga. hukommelsen ikke kan rumme det hele og at medierne effektiviserer information, komprimerer det til at kunne søge og bruge netop det vi vil finde, er det en stor gave teknologien har udviklet hjælpemidlerne til at effektivisere og huske.
Desuden er vi gennem fordybelsen i denne opgave blevet opmærksomme på, at tags faktisk også foregår på mobilen og blogs og ikke udelukkende på sociale netværkssider (såsom Delicious, Flickr og også det mere kendte Facebook)
Medieforskerne og sociologerne har forskellige holdninger til menneskets brug af medierne, og er også stort set enige om at medier sprænger tid og rum (efter massemedierne og med inddragelsen af Internettet i hverdagen)
Det er umuligt at få alle guldkornene med, men vi har fået et indblik i at Internettet er omfattende og sprængfyldt med information, som vi kan læse og sætte op imod vores lektionsplan samt samtalerne i undervisningstimerne.
Litteraturliste
Bøger:
Bruhn Jensen, Klaus
Medier og samfund – en introduktion, 2008
Forlaget Samfundslitteratur
Castells, Manuel
Internet Galaksen, 2001
Forlaget Systime
Chowdhury, GG og Chowdhury, Sudatta
Organizing information from the shelf to the web, 2007
Facet Publishing
Finnemann, Niels Ole
Internettet i mediehistorisk perspektiv, 2005/2008
Forlaget Samfundslitteratur
Hjarvard, Stig
Det selskabelige samfund. Essays om medier mellem mennesker, 2005
Forlaget Samfundslitteratur
Tapscott, Don and Williams, Anthony D.
Wikinomics – How mass collaboration changes everything, 2006
Atlantic Books London
Internet:
Ballerup Bibliotek (hentet 07.10.08)
http://bib.ballerup.dk/Menu/Selvbetjening/S%c3%b8g+p%c3%a5+Nettet/Foretrukne/Delicious+-+en+samling+%22Foretrukne%22
Hoy, Erik (hentet 30.09.08)
Blogindlæg 21. juli 2008 ”Delicious sygner hen”
http://erikhoy.blogspot.com/2008/07/delicious-sygner-hen.html
Informationsportalen (hentet 07.10.08)
http://www.informationsportalen.dk/artikelarkiv/artikler/art1557.htm
Jørgensen, Sara (hentet 12.10.08)
Blogindlæg 5. maj 2006 ”Lidt om folksonomier”
http://www.herningbib.dk/bibliotek2/template_archives_cat.asp?cat=7
Thorup, Mette-Line
Generation Dum, artikel i Information 12.09.08
http://www.information.dk/print/165489 ( hentet 17.09.08)
Quintarelli, Emanuele (hentet 10.09.08)
Folksonomies: power to the people
http://www.iskoi.org/doc/folksonomies.htm
Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Dewey_Decimal_Classification (hentet 10.10.08)
http://da.wikipedia.org/wiki/DK5 (hentet 10.10.08)
http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi (hentet 15.10.08)
http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee (hentet 15.10.08)
Opgaven er skrevet på følgende måde:
Anna Berg
Side 11 – 14
(Kategorisering, Dewey Decimal Classification, DK5 Decimalklassedeling, Folksonomy)
Astrid Abildgaard Hunov
Side 4 – 10
(Folksonomier og tags som sociale teknologier, Indblik i Stig Hjarvards selskabelige samfund, Medier og Samfund ifølge Klaus Bruhn Jensen, Økonomi og teknologi der påvirker samfundet )
Mette Aakerman Hjermitslev
Side 15 - 20
(Internettets historie, Delicious og Flickr, Manuel Castells)
Forside, indholdsfortegnelse, indledning, litteraturliste, konklusion og bilag er skrevet og lavet i fællesskab.
We are living at a time of revolutionary change in communications and information technology.
The convergence of radio, television, cellular telephone and the computer along with the internet, e-mail and fax have made information exchange and retrieval instantaneous. These developments have altered the forms of organization that both reflect our society and help to shape it. Advances in technology have transformed our economy and our society, and have touched off far reaching changes in the way we learn, work, play, and relate to one another. Many believe the changes that will be wrought by this technology are so unprecedented there is no way of knowing what the repercussions will be. Or is there?
http://www.utoronto.ca/mcluhan/tsc_mcluhan_basic_innovations.htm
Bilag 1:
Delicious.com
Delicious kræver ikke at du har gmail, Yahoo-mail, eller andre steder. Du kan oprette dig fra hvilken som helst mail og du kan se dine bogmærker og tags overalt i verden.
Tag cloud – Viser de populæreste tags, ved at de skrives størst i tag clouden, hvilket giver et hurtigt overblik.
Vores litteraturliste er lagt ind på Delicious og tagget som ”VM” for vidensmedier. Forkortelsen betyder ikke noget for andre, men vi ved at disse bogmærker/links er brugt i denne opgave, og kan slå dem op til senere brug.
Det eneste tag vi har brugt på vores fælles Delicious profil er ”VM”. Vi har lavet et tag bundle, som betyder at vi har lavet en overordnet = VM, der indeholder ord som folksonomy, innovation, taxonomy og web.
Flickr.com
Flickr linker dig videre til Yahoo! For at oprette en mail, hvis du vil oprette en konto hos Flickr.
På Flickr kan du geo-tagge, dvs. tage et billede, uploade det og fortælle hvor det er taget.
Der kan også geo-tagges på mobiler, som kan give dig oplysninger om hvor du er og hvordan du kommer til dit mål (navigation)
[1] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund (2005:11)
[2] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund (2005:13)
[3] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund (2005:93)
[4] Klaus B. Jensen, Medier og Samfund (2008:12-13)
[5] Stig Hjarvard, Det selskabelige samfund
[6] http://da.wikipedia.org/wiki/Dewey_Decimal_Classification (hentet 10.10.08)
[7] http://da.wikipedia.org/wiki/DK5 (hentet 10.10.08)
[8] Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi (hentet 15.10.08)
[9] Don Tapscott and Anthony D. Williams Wikinomics 2007:42)
[10] Manuel Castells, Internet galaksen (2001:127) (Undersøgelse Vivienne Waller 2000)
[11] Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Tim_Berners-Lee (hentet 15.10.08)
[12] Chowdhury, GG og Chowdhury, Sudatta (2007:24)
[13] Niels Ole Finnemann (2005:75)
[14] beskrevet i Finnemann (2005:65), men citatet stammer fra Manuel Castells (The Information Age).
[15] Castells, Internet Galaksen (2000:117) analyse 2000 Katz, Rice og Aspden
[16] Castells, Internet Galaksen (2000:118) analyse 2001 Di Maggio, Hargiatti, Neuman og Robinson
[17] Mette-Line Thorup http://www.information.dk/print/165489 ( hentet 17.09.08)
[18] Castells Internet Galaksen (2000:118) undersøgelse af Uslaner 1999
[19] Castells, Internet Galaksen (2000:120) omtaler en undersøgelse der er lavet af Netville
[20] Manuel Castells The Information Age (omtalt i Finnemann 2005:71)
[21] Joshua Meyrowitz, Medium Theory (1994:53)
[22] Klaus Bruhn Jensen, Medier og Samfund (2008:76)
[23] Joshua Meyrowitz Medium Theory
søndag den 5. oktober 2008
Vidensmedier opgave 22/9-08
Den anden opgave stillet i faget Vidensmedier, blev besvaret således;
http://vidensmedierhold4e08.blogspot.com/search?updated-max=2008-09-22T00%3A14%3A00-07%3A00&max-results=7
http://vidensmedierhold4e08.blogspot.com/search?updated-max=2008-09-22T00%3A14%3A00-07%3A00&max-results=7
torsdag den 4. september 2008
Vidensmedier 5/9-2008
Præ start på Biblioteksskolen i mandags, havde jeg aldrig drømt om at jeg skulle oprette en blog – det var for personligt og tidsrøvende. Blogging er en ny verden for mig, og jeg havde ingen ide om at mediet som bloggen, kan gøres privat[1] ved at invitere specifikke mailadresser og/eller kan være gruppeblogs. Jeg havde kun hørt ordet blog omtalt som en personlig dagbog på nettet, et socialt medie. Blogger.com giver mulighed for at gøre bloggen privat, men ved at privatisere ens blog opnår man ikke at komme ud til masserne som siges at være et af bloggens formål. Der kan nævnes et par medier som en slags sparringspartnere til bloggen, men som alligevel rummer dele af de samme muligheder som bloggen.
E-mailen kan stiles til flere, vedhæftes filer mv., men giver ikke overblik over tidligere forløb, kommentarer som bloggen kan. Det er de færreste som har lyst til at dele deres e-mail indboks for at få en diskussion i gang. En gruppeblog kan være et uundværligt værktøj til at diskutere i en gruppe, hvor overblikket i form at kategorier også er vigtigt.
IM går tabt så snart samtalen lukkes ned, det er en mere snæver form for kommunikation og dialogen foregår en til en. I bloggen kan der laves indlæg fra flere brugere
Bloggen er overraskende let at bruge, men det er vel også derfor at den kan fejre succes på tværs af alders- og landegrænser. Alle kan blogge, man behøver ikke have stort indblik i webdesign, og reglerne for hvad der kan skrives, er stort set uskrevne
Fagligt ser jeg, at der vil blive oprettet gruppeblogs (evt. til portfolieopgave II, som gerne skal besvares i grupper), hvori der kan indgå diskussionstråde eller andet, som kan opbevares online i en periode.
Personligt opfatter jeg blogs som et overskueligt medie til at lagre evt. små fortællinger til min familie, en beskrivelse af oplevelser, hverdag og faglig viden der kan kommenteres, linkes til og organiseres. Bloggen er til for at skrive om løst og fast, til at oprette original viden – knowledge logs[2] og jeg kan i dag bruge et medie, som har været over ti år undervejs for at komme i sin form i dag.
Bloggen er et medie til at uddele af sine tanker, ideer og i det også af sin viden.
[1] Udtryk fra ”Gøre din blog privat” http://www.blogger.com/features
[2] Meredith G. Farkas - Social Software in Libraries s.17
E-mailen kan stiles til flere, vedhæftes filer mv., men giver ikke overblik over tidligere forløb, kommentarer som bloggen kan. Det er de færreste som har lyst til at dele deres e-mail indboks for at få en diskussion i gang. En gruppeblog kan være et uundværligt værktøj til at diskutere i en gruppe, hvor overblikket i form at kategorier også er vigtigt.
IM går tabt så snart samtalen lukkes ned, det er en mere snæver form for kommunikation og dialogen foregår en til en. I bloggen kan der laves indlæg fra flere brugere
Bloggen er overraskende let at bruge, men det er vel også derfor at den kan fejre succes på tværs af alders- og landegrænser. Alle kan blogge, man behøver ikke have stort indblik i webdesign, og reglerne for hvad der kan skrives, er stort set uskrevne
Fagligt ser jeg, at der vil blive oprettet gruppeblogs (evt. til portfolieopgave II, som gerne skal besvares i grupper), hvori der kan indgå diskussionstråde eller andet, som kan opbevares online i en periode.
Personligt opfatter jeg blogs som et overskueligt medie til at lagre evt. små fortællinger til min familie, en beskrivelse af oplevelser, hverdag og faglig viden der kan kommenteres, linkes til og organiseres. Bloggen er til for at skrive om løst og fast, til at oprette original viden – knowledge logs[2] og jeg kan i dag bruge et medie, som har været over ti år undervejs for at komme i sin form i dag.
Bloggen er et medie til at uddele af sine tanker, ideer og i det også af sin viden.
[1] Udtryk fra ”Gøre din blog privat” http://www.blogger.com/features
[2] Meredith G. Farkas - Social Software in Libraries s.17
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
